Browsing Tag

Stress

fortroligt, Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg

Om at gå fra sit livs kærlighed

I dag er det 1 år og 3 måneder siden jeg slog op med ham som jeg troede at jeg skulle tilbringe resten af mit liv med. Ham som var der for mig da jeg gik ned med stress, ham som var der for mig da jeg var umulig midt om natten pga. søvnmangel og gentagne angstanfald. Jeg havde været sammen med M i næsten 4 år, da jeg valgte at gå fra ham. Hvorfor jeg gjorde det mens jeg var sygemeldt med stress? Tja, timingen til at slå op med nogen er vel aldrig god.

Jeg har tænkt meget over om hvor personlige ting jeg har lyst til at dele på bloggen. Hvor meget jeg tør åbne mig selv op og ligge mine inderste tanker og følelser op på nettet til skue for hele verdenen. Det er ikke ligesom på Facebook, hvor man kan blokere folk eller skjule indhold fra dem. Bloggen er frit tilgængelig for alle, lige måske med undtagelse af de stakler der bor i Nordkorea.

Da jeg gik ned med stress for lidt over to år siden, lå jeg i min seng i to måneder. Jeg var ikke i stand til særlig meget. Min familie og venner kunne ikke forstå hvordan jeg havde det. De var vandt til at jeg kørte med 180 km/t og kunne alt, altid hjalp andre og ikke havde brug for særlig meget søvn. Jeg tænkte altid på andre, før jeg tænkte på mig selv. M var den eneste der kom tættest på at forstå hvordan jeg havde det. Han var sammen med mig de fleste af døgnets 24 timer, med undtagelse af når han var på arbejde. Han holdt mig i hånden, når jeg råbte og skreg som en sindssyg, fordi jeg troede at der var udbudne gæster i lejligheden, midt om natten. Han gjorde virkelig sit bedste for at jeg skulle have det godt. Hvorfor var jeg en idiot og slog op med ham, tænker man nok. Tja, nu er tingene jo ikke altid sort/hvide.

Jeg havde været sygemeldt i to år og jeg er meget stærk fra naturens siden. Selvom jeg var blevet slået omkuld af stress, som havde ført angst og depression med sig, så havde jeg sat mig et mål og det var at jeg nok skulle få det godt igen. Jeg ville arbejde på at få det endnu bedre end før jeg gik ned med flaget. Jeg gav ikke op. Det var ikke en mulighed. M var ikke så stærk som jeg er. Han er ikke typen, der frivilligt går til psykolog eller arbejder på sine svagheder/dårlige sider. I de fire år vi havde været sammen, havde jeg udviklet mig utrolig meget. Et år henne i min sygemelding, kunne jeg mærke på M at han ikke kunne holde til at være der for mig mere. Han kunne ikke klare mine humørsvinger mm. Han tog på arbejde om morgenen og ville helst ikke have at jeg forstyrrede ham med tonsvis af beskeder og e-mails i arbejdstiden. Når han kom hjem, satte han sig foran computeren og spillede til vi skulle i seng. Med høretelefoner på, vel at mærke og jeg måtte ikke forstyrrer ham. Så gik det helt galt. En aften, prøvede jeg at fortælle ham noget, mens han sad og spillede et af sine uendelige computerspil brød helvede løs. Han tabte et spil pga. mig og hamrede i tastaturet og kom med det største vredesudbrud jeg nogensinde har set. Jeg blev bange, den side havde jeg aldrig set af ham før. Hvem er det jeg boede sammen med? Kunne han finde på at gøre mig fortræd når han blev vred?

Et par uger efter denne episode. Da M igen sad og spillede computer og jeg bad ham om at sætte vasketøj over, mente han igen at jeg forstyrrede ham i et vigtigt foretagende og jeg fik simpelthen nok. Jeg havde været sygemeldt i et år på daværende tidspunkt. Selvom jeg var nede med stress og depression, var det stadig mig der skulle gøre rent, vaske tøj og købe ind derhjemme. Jeg kunne ikke mere. Midt i et skænderi med M, valgte jeg at fortælle ham at det var slut. Og jeg mente det. Den efterfølgende tid var svær, jeg havde ikke nogen plan B. Jeg troede at vi skulle være sammen for altid. Men sådan gik det ikke.

 

Billedet er lånt af Ystad Saltsjöbad

 

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

 

Knus

RELATEREDE INDLÆG

Info, Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg, Stress

Om at bevare kontrollen i en stresset situation

Spørgsmålet: “Hvorfor stiller jeg mig selv i disse situationer?” dukker op igen og igen i mit hoved på denne uendelige bustur. Det tager en time at køre med bussen fra Operaen til Charles de Gaule lufthavnen og jeg satte mig ind i bussen præcis en time inden mit fly skulle lette fra lufthavnen. Hvordan jeg havde tænkt mig at nå det? Måske ved at udføre et magisk trick ligesom Harry Potter? Come on! Nogle gange, okay det meste af tiden, stinker min tidsfornemmelse virkelig. Hvorfor er det at jeg så ikke planlagde hvad tid jeg skulle tage afsted enten i går eller i morges? Det er SÅ dumt at jeg nu sidder og ikke ved om jeg er købt eller solgt. Forhelvede altså.

Det her er simpelthen for sindssygt. Jeg sidder i en bus som kører fra Operaen til Charles de Gaule lufthavn, uden stop, og pludselig stopper bussen midt på motorvejen?! Jeg når lige at tænke at det er sku da løgn! Hvad sker der? Er det bare ikke meningen at jeg skal nå mit fly til København i dag eller hvad?”. Buschaufføren stiger ud og taler med en franskmand. Jeg forstår ikke hvad der bliver sagt, fordi mit hjerte hopper et slag over og jeg selve scenariet kommer lidt bag på mig.

Pludselig begynder der at gå franskmænd ind i bussen. Den ene efter den anden franskmand, som bærer på en kuffert eller to, møver sig igennem midtergangen kigger rundt på de andre passagerer og siger “Bonjour” til de omkringsiddende passagerer og smiler. De kigger på mig, eller mændende kigger på mig (læs mest på mine bryster, fordi min bluse er meget nedringet i dag.

Bussen er endelig fremme ved terminal 1. En sten falder fra mit hjerte. Jeg ånder lettet op, dog stadig i tvivl om jeg kan nå mit fly. Men jeg prøver ikke at være lyseslukker og prøver derfor at tænke positivt, i det mindste er jeg stolt over at jeg har været så god til at bevare roen indtil videre. Normalt ville jeg være helt ude af mig selv, lige nu. Jeg håber at der stadig er en chance for at jeg kan nå mit fly. Please! Jeg har bedt til Gud, det gjorde jeg for 35 minutter siden, da jeg havde siddet i bussen i et par minutter, ringet til min mor 100 gange (fordi hun ikke tog telefonen) og havde gejlet mig selv fuldstændig op så jeg troede at Verdenen var ved at gå under og at jeg hvert øjeblik kunne besvime, både pga. sult og pga. den stressede situation jeg havde sat mig selv i. Det var for 35 minutter siden. Så tog jeg mig sammen og besluttede mig for at jeg ville genvinde kontrollen over min krop og ikke omvendt. Jeg havde ikke lyst til at besvime midt i bussen og havde bestemt heller ikke lyst til at få et angstanfald. Dem har jeg ikke haft længe og savner dem bestemt heller ikke.

 

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

RELATEREDE INDLÆG

fortroligt, Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg

Derfor er jeg stolt af mig selv

Ganni lace dress, Frk. Blomst, viola tranelund

Jeg skriver ikke dette indlæg for at nogen skal have ondt af mig, det har jeg ikke noget behov for. Jeg er en fighter. Jeg har i de 26 år jeg har levet haft mange nedture, men ingen har slået mig helt ud. Jeg rejser mig altid op igen og hver nedtur gør mig stærkere og mere modstandsdygtig over for fremtidige kampe og nedture. Min psykolog undrer sig nogle gange over hvor min viljestyrke kommer fra. Jeg tror på at jeg er født med en vilje af stål.

I dag ser jeg helt normal og rask ud, for et år siden så jeg også helt almindelig ud når jeg gik på gaden. I 2 måneder lå jeg det meste af tiden i min seng og kunne ingenting. Jeg havde ondt i min krop og kunne ikke sove om natten.

Jeg er stolt af mig selv, jeg har bevist både overfor mig selv, min praktiserende læge og min psykolog at man godt kan få det bedre både fysisk og psykisk uden piller.

Forleden dag sagde min veninde til mig at hun synes jeg var alt for fanatisk med min kost. Den bemærkning satte virkelig mit pis i kog (undskyld udtrykket). Men hun gjorde mig rigtig vred. Ja, jeg går meget op i hvad jeg spiser det meste af tiden, fordi kosten påvirker vores krop mere end de fleste tror.

Jeg har arbejdet hårdt på at få det bedre og har de sidste ni måneder gået meget op i hvad jeg spiser. Jeg har undgået hormonforstyrende fødevare såsom mælkeprodukter, soyaprodukter, sukker, frugt, brød, pasta, stimulanser såsom koffein og alkohol mm. for at få mit hormonsystem i balance og mit blodsukker til at være så stabilt som muligt. Fordi jeg har oplevet hvor galt det kan gå og jeg vil ikke derud igen.

Min hud er et levende bevis på at sund kost, den rigtige skønhedspleje, nålerulning, kosttilskud, yoga og 8 timers søvn hver nat kan gøre underværker både på krop og sind. For et par dage siden fik scannet min hud og fandt ud af at den har det fantastisk 🙂

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

RELATEREDE INDLÆG

Skønhedspleje

Where is the remote control??!

Min mobil er forsvundet og vores fjernbetjening har været forsvundet rigtig længe.. Altså det er kind off a lose-win situation og hvorfor det er lose-win kommer jeg ind på lidt senere i indlægget.. Jeg er sygemeldt med stress og derfor har jeg min mobil på lydløs hele tiden. Fordi hver gang min mobil bipper, ringer eller siger mærkelige lyde så kommer jeg helt op i det røde felt og engang imellem kan jeg godt finde på at råbe ting som; “Hvem fanden er det NU der ringer?!!” eller “For God’s sake hvem er den idiot der ikke har slået lyden fra?!” og ja, det jo self. mig der ikke har slået lyden fra. Det er skam ikke fordi at jeg giver andre skylden for at jeg er stresset eller for at de gør mig stresset (ikke hele tiden så, måske kun halvdelen af tiden). Jeg prøver så vidt muligt at undgå de ting der gør mig stresset hvilket vil sige at jeg for tiden ikke planlægger mere end én aftale per dag, og helst ikke laver aftaler to dage i træk, jeg sidder for det meste hjemme i vores nye lejlighed (og ja det der med at den ikke er sat helt i stand, dét stresser mig også utrolig meget), jeg prøver at undgå at tage i IKEA så vidt muligt, men det er bare lidt svært når nu vi står med en ny og meget større lejlighed end den gamle, fordi vi hele tiden finder ud af at vi mangler vigtige ting og derfor har jeg indenfor de sidste to måneder været i IKEA omkring 3-4 gange (puha! det er 3-4 gange for meget for mit lille hoved). Men jeg er hver gang kommet ud af IKEA i live (!) og det er det jeg prøver at fokuserer på. Jeg klarede det! 🙂

Wheres-waldo-missing-remote

Det var lidt fra mig omkring fjernbetjeninger, stress, sygemeldinger, IKEA indkøbsture, stress og mere stress og nå ja, så har jeg endelig fundet vores fjernbetjening. Jeg ledte dog efter min forsvunde mobil som jeg stadig ikke kan finde og så fandt jeg vores fjernbetjening. Så det var et godt fund selvom det ikke helt er det samme som min mobil xD

Follow my blog with Bloglovin

Knus

RELATEREDE INDLÆG

Skønhedspleje

Documentary about stress tonight at TV2

LKN_5117

Tonight at 8 pm I’m going to be seen on Danish television. It’s a documentary about stress. It was shot in fall 2014. Today I fell a lot worse and am not able to participate in my classes at the nursing school, so I’m “sygemeldt” as we call it in Danish. I hope that those of you who undertstand Danish will turn on your TV and see TV2 tonight at 20.00.
Stress is a big problem for the Danish society and it’s only getting worse every day. It’s important that you do something about it the sooner the better.

Follow my blog with Bloglovin

Knus

RELATEREDE INDLÆG

Skønhedspleje

Fældet af stress

35000 danskere

fældetafstress

Se med i aften på TV2 kl 20.00, når der bliver vist “Fældet af stress”.
Jeg er en af de fire deltager i aftenens dokumentar om stress. Desværre er jeg blevet fældet af stress og er i dag sygemeldt fra studiet på ubestemt tid.

Stress er en alvorlig sygdom som hver dag rammer rigtig mange danskere.
Langvarig stress er en meget alvorlig sygdom. De mange følgesygdomme koster hvert år koster samfundet rigtig mange penge. I stedet for at behandle stress når det er for sent, burde vi som samfund bruge penge på at forebygge, så mange tusinde danskere hvert år ikke bliver så hårdt ramt af stress at de bliver nødt til at sygemelde sig.

Follow my blog with Bloglovin

Knus

RELATEREDE INDLÆG

RELATEREDE INDLÆG