Browsing Tag

depression

Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg, Stress

Jeg har en spiseforstyrrelse

Jeg bryder mig ikke rigtig om overskriften. Jeg ser ikke mig selv som en der har et alvorligt problem mht. at spise. Men når jeg skriver at jeg ikke har et problem, så er det faktisk min spiseforstyrrelse der taler og ikke mig. Jeg ved godt at det kan lyde lidt skizofrent, hvis man ikke kender så meget til det at have en spiseforstyrrelse.


Jeg har overvejet meget om jeg skulle skrive om det at jeg har en spiseforstyrrelse eller ej. Det er en helt ny verden for mig, altså det at jeg har accepteret at jeg måske har en spiseforstyrrelse. Jeg er for nyligt startet i behandling og er igang med at få hjælp til at få det bedre. Bloggen har stået lidt stille det sidste halvandet års tid og det er fordi jeg har haft mange personlige ting jeg blev nødt til at få styr på såsom at finde et sted at bo efter jeg gik fra min ekskæreste, beslutte om jeg skulle fortsætte på sygeplejestudiet, arbejde på min virksomhed, rykke bloggen fra Bloggers Delight her til Bloggers Point og så har jeg haft en masse tekniske udfordinger bl.a. så gik min bærbare i stykker i foråret og jeg har endnu ikke fået den repareret og en masse andre tekniske problemer som har gjort at jeg ikke har kunne komme ind på bloggen. Men jeg har savnet at blogge, det gør mig glad. Jeg kan godt lide at skrive anmeldelser, ligge opskrifter op og dele nogle af mine tanker med jer omkring hvordan det er at leve, med stress, angst, depression og nu åbenbart også en spisefortyrrelsen. Det sidste er nyt for mig, ikke i den forstand at jeg har fået en spiseforstyrrelse for nyligt, fordi det ser ud til at det er noget jeg har haft i mange år, omkring 10-12 stykker, siger de kloge hoveder der hvor jeg går i behandling og de har hjulpet mange piger og drenge gennem tiden, så jeg føler mig i gode hænder hos dem.

Det var en lille opdate fra mig for nu. Nu vil jeg arbejde videre på en “Guide til mine yndslingsteder i Paris” som snart kommer op på bloggen 🙂

I må have en fantastisk søndag!
Knus V

Klik HER, for at følge min blog på
Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

RELATEREDE INDLÆG

fortroligt, Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg

Om at gå fra sit livs kærlighed

I dag er det 1 år og 3 måneder siden jeg slog op med ham som jeg troede at jeg skulle tilbringe resten af mit liv med. Ham som var der for mig da jeg gik ned med stress, ham som var der for mig da jeg var umulig midt om natten pga. søvnmangel og gentagne angstanfald. Jeg havde været sammen med M i næsten 4 år, da jeg valgte at gå fra ham. Hvorfor jeg gjorde det mens jeg var sygemeldt med stress? Tja, timingen til at slå op med nogen er vel aldrig god.

Jeg har tænkt meget over om hvor personlige ting jeg har lyst til at dele på bloggen. Hvor meget jeg tør åbne mig selv op og ligge mine inderste tanker og følelser op på nettet til skue for hele verdenen. Det er ikke ligesom på Facebook, hvor man kan blokere folk eller skjule indhold fra dem. Bloggen er frit tilgængelig for alle, lige måske med undtagelse af de stakler der bor i Nordkorea.

Da jeg gik ned med stress for lidt over to år siden, lå jeg i min seng i to måneder. Jeg var ikke i stand til særlig meget. Min familie og venner kunne ikke forstå hvordan jeg havde det. De var vandt til at jeg kørte med 180 km/t og kunne alt, altid hjalp andre og ikke havde brug for særlig meget søvn. Jeg tænkte altid på andre, før jeg tænkte på mig selv. M var den eneste der kom tættest på at forstå hvordan jeg havde det. Han var sammen med mig de fleste af døgnets 24 timer, med undtagelse af når han var på arbejde. Han holdt mig i hånden, når jeg råbte og skreg som en sindssyg, fordi jeg troede at der var udbudne gæster i lejligheden, midt om natten. Han gjorde virkelig sit bedste for at jeg skulle have det godt. Hvorfor var jeg en idiot og slog op med ham, tænker man nok. Tja, nu er tingene jo ikke altid sort/hvide.

Jeg havde været sygemeldt i to år og jeg er meget stærk fra naturens siden. Selvom jeg var blevet slået omkuld af stress, som havde ført angst og depression med sig, så havde jeg sat mig et mål og det var at jeg nok skulle få det godt igen. Jeg ville arbejde på at få det endnu bedre end før jeg gik ned med flaget. Jeg gav ikke op. Det var ikke en mulighed. M var ikke så stærk som jeg er. Han er ikke typen, der frivilligt går til psykolog eller arbejder på sine svagheder/dårlige sider. I de fire år vi havde været sammen, havde jeg udviklet mig utrolig meget. Et år henne i min sygemelding, kunne jeg mærke på M at han ikke kunne holde til at være der for mig mere. Han kunne ikke klare mine humørsvinger mm. Han tog på arbejde om morgenen og ville helst ikke have at jeg forstyrrede ham med tonsvis af beskeder og e-mails i arbejdstiden. Når han kom hjem, satte han sig foran computeren og spillede til vi skulle i seng. Med høretelefoner på, vel at mærke og jeg måtte ikke forstyrrer ham. Så gik det helt galt. En aften, prøvede jeg at fortælle ham noget, mens han sad og spillede et af sine uendelige computerspil brød helvede løs. Han tabte et spil pga. mig og hamrede i tastaturet og kom med det største vredesudbrud jeg nogensinde har set. Jeg blev bange, den side havde jeg aldrig set af ham før. Hvem er det jeg boede sammen med? Kunne han finde på at gøre mig fortræd når han blev vred?

Et par uger efter denne episode. Da M igen sad og spillede computer og jeg bad ham om at sætte vasketøj over, mente han igen at jeg forstyrrede ham i et vigtigt foretagende og jeg fik simpelthen nok. Jeg havde været sygemeldt i et år på daværende tidspunkt. Selvom jeg var nede med stress og depression, var det stadig mig der skulle gøre rent, vaske tøj og købe ind derhjemme. Jeg kunne ikke mere. Midt i et skænderi med M, valgte jeg at fortælle ham at det var slut. Og jeg mente det. Den efterfølgende tid var svær, jeg havde ikke nogen plan B. Jeg troede at vi skulle være sammen for altid. Men sådan gik det ikke.

 

Billedet er lånt af Ystad Saltsjöbad

 

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

 

Knus

RELATEREDE INDLÆG