Browser Kategori

Stress

Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg, Stress

Jeg har en spiseforstyrrelse

Jeg bryder mig ikke rigtig om overskriften. Jeg ser ikke mig selv som en der har et alvorligt problem mht. at spise. Men når jeg skriver at jeg ikke har et problem, så er det faktisk min spiseforstyrrelse der taler og ikke mig. Jeg ved godt at det kan lyde lidt skizofrent, hvis man ikke kender så meget til det at have en spiseforstyrrelse.


Jeg har overvejet meget om jeg skulle skrive om det at jeg har en spiseforstyrrelse eller ej. Det er en helt ny verden for mig, altså det at jeg har accepteret at jeg måske har en spiseforstyrrelse. Jeg er for nyligt startet i behandling og er igang med at få hjælp til at få det bedre. Bloggen har stået lidt stille det sidste halvandet års tid og det er fordi jeg har haft mange personlige ting jeg blev nødt til at få styr på såsom at finde et sted at bo efter jeg gik fra min ekskæreste, beslutte om jeg skulle fortsætte på sygeplejestudiet, arbejde på min virksomhed, rykke bloggen fra Bloggers Delight her til Bloggers Point og så har jeg haft en masse tekniske udfordinger bl.a. så gik min bærbare i stykker i foråret og jeg har endnu ikke fået den repareret og en masse andre tekniske problemer som har gjort at jeg ikke har kunne komme ind på bloggen. Men jeg har savnet at blogge, det gør mig glad. Jeg kan godt lide at skrive anmeldelser, ligge opskrifter op og dele nogle af mine tanker med jer omkring hvordan det er at leve, med stress, angst, depression og nu åbenbart også en spisefortyrrelsen. Det sidste er nyt for mig, ikke i den forstand at jeg har fået en spiseforstyrrelse for nyligt, fordi det ser ud til at det er noget jeg har haft i mange år, omkring 10-12 stykker, siger de kloge hoveder der hvor jeg går i behandling og de har hjulpet mange piger og drenge gennem tiden, så jeg føler mig i gode hænder hos dem.

Det var en lille opdate fra mig for nu. Nu vil jeg arbejde videre på en “Guide til mine yndslingsteder i Paris” som snart kommer op på bloggen 🙂

I må have en fantastisk søndag!
Knus V

Klik HER, for at følge min blog på
Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

RELATEREDE INDLÆG

Info, Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg, Stress

Om at bevare kontrollen i en stresset situation

Spørgsmålet: “Hvorfor stiller jeg mig selv i disse situationer?” dukker op igen og igen i mit hoved på denne uendelige bustur. Det tager en time at køre med bussen fra Operaen til Charles de Gaule lufthavnen og jeg satte mig ind i bussen præcis en time inden mit fly skulle lette fra lufthavnen. Hvordan jeg havde tænkt mig at nå det? Måske ved at udføre et magisk trick ligesom Harry Potter? Come on! Nogle gange, okay det meste af tiden, stinker min tidsfornemmelse virkelig. Hvorfor er det at jeg så ikke planlagde hvad tid jeg skulle tage afsted enten i går eller i morges? Det er SÅ dumt at jeg nu sidder og ikke ved om jeg er købt eller solgt. Forhelvede altså.

Det her er simpelthen for sindssygt. Jeg sidder i en bus som kører fra Operaen til Charles de Gaule lufthavn, uden stop, og pludselig stopper bussen midt på motorvejen?! Jeg når lige at tænke at det er sku da løgn! Hvad sker der? Er det bare ikke meningen at jeg skal nå mit fly til København i dag eller hvad?”. Buschaufføren stiger ud og taler med en franskmand. Jeg forstår ikke hvad der bliver sagt, fordi mit hjerte hopper et slag over og jeg selve scenariet kommer lidt bag på mig.

Pludselig begynder der at gå franskmænd ind i bussen. Den ene efter den anden franskmand, som bærer på en kuffert eller to, møver sig igennem midtergangen kigger rundt på de andre passagerer og siger “Bonjour” til de omkringsiddende passagerer og smiler. De kigger på mig, eller mændende kigger på mig (læs mest på mine bryster, fordi min bluse er meget nedringet i dag.

Bussen er endelig fremme ved terminal 1. En sten falder fra mit hjerte. Jeg ånder lettet op, dog stadig i tvivl om jeg kan nå mit fly. Men jeg prøver ikke at være lyseslukker og prøver derfor at tænke positivt, i det mindste er jeg stolt over at jeg har været så god til at bevare roen indtil videre. Normalt ville jeg være helt ude af mig selv, lige nu. Jeg håber at der stadig er en chance for at jeg kan nå mit fly. Please! Jeg har bedt til Gud, det gjorde jeg for 35 minutter siden, da jeg havde siddet i bussen i et par minutter, ringet til min mor 100 gange (fordi hun ikke tog telefonen) og havde gejlet mig selv fuldstændig op så jeg troede at Verdenen var ved at gå under og at jeg hvert øjeblik kunne besvime, både pga. sult og pga. den stressede situation jeg havde sat mig selv i. Det var for 35 minutter siden. Så tog jeg mig sammen og besluttede mig for at jeg ville genvinde kontrollen over min krop og ikke omvendt. Jeg havde ikke lyst til at besvime midt i bussen og havde bestemt heller ikke lyst til at få et angstanfald. Dem har jeg ikke haft længe og savner dem bestemt heller ikke.

 

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

RELATEREDE INDLÆG