Browser Kategori

personligt

fortroligt, Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg

Om at gå fra sit livs kærlighed

I dag er det 1 år og 3 måneder siden jeg slog op med ham som jeg troede at jeg skulle tilbringe resten af mit liv med. Ham som var der for mig da jeg gik ned med stress, ham som var der for mig da jeg var umulig midt om natten pga. søvnmangel og gentagne angstanfald. Jeg havde været sammen med M i næsten 4 år, da jeg valgte at gå fra ham. Hvorfor jeg gjorde det mens jeg var sygemeldt med stress? Tja, timingen til at slå op med nogen er vel aldrig god.

Jeg har tænkt meget over om hvor personlige ting jeg har lyst til at dele på bloggen. Hvor meget jeg tør åbne mig selv op og ligge mine inderste tanker og følelser op på nettet til skue for hele verdenen. Det er ikke ligesom på Facebook, hvor man kan blokere folk eller skjule indhold fra dem. Bloggen er frit tilgængelig for alle, lige måske med undtagelse af de stakler der bor i Nordkorea.

Da jeg gik ned med stress for lidt over to år siden, lå jeg i min seng i to måneder. Jeg var ikke i stand til særlig meget. Min familie og venner kunne ikke forstå hvordan jeg havde det. De var vandt til at jeg kørte med 180 km/t og kunne alt, altid hjalp andre og ikke havde brug for særlig meget søvn. Jeg tænkte altid på andre, før jeg tænkte på mig selv. M var den eneste der kom tættest på at forstå hvordan jeg havde det. Han var sammen med mig de fleste af døgnets 24 timer, med undtagelse af når han var på arbejde. Han holdt mig i hånden, når jeg råbte og skreg som en sindssyg, fordi jeg troede at der var udbudne gæster i lejligheden, midt om natten. Han gjorde virkelig sit bedste for at jeg skulle have det godt. Hvorfor var jeg en idiot og slog op med ham, tænker man nok. Tja, nu er tingene jo ikke altid sort/hvide.

Jeg havde været sygemeldt i to år og jeg er meget stærk fra naturens siden. Selvom jeg var blevet slået omkuld af stress, som havde ført angst og depression med sig, så havde jeg sat mig et mål og det var at jeg nok skulle få det godt igen. Jeg ville arbejde på at få det endnu bedre end før jeg gik ned med flaget. Jeg gav ikke op. Det var ikke en mulighed. M var ikke så stærk som jeg er. Han er ikke typen, der frivilligt går til psykolog eller arbejder på sine svagheder/dårlige sider. I de fire år vi havde været sammen, havde jeg udviklet mig utrolig meget. Et år henne i min sygemelding, kunne jeg mærke på M at han ikke kunne holde til at være der for mig mere. Han kunne ikke klare mine humørsvinger mm. Han tog på arbejde om morgenen og ville helst ikke have at jeg forstyrrede ham med tonsvis af beskeder og e-mails i arbejdstiden. Når han kom hjem, satte han sig foran computeren og spillede til vi skulle i seng. Med høretelefoner på, vel at mærke og jeg måtte ikke forstyrrer ham. Så gik det helt galt. En aften, prøvede jeg at fortælle ham noget, mens han sad og spillede et af sine uendelige computerspil brød helvede løs. Han tabte et spil pga. mig og hamrede i tastaturet og kom med det største vredesudbrud jeg nogensinde har set. Jeg blev bange, den side havde jeg aldrig set af ham før. Hvem er det jeg boede sammen med? Kunne han finde på at gøre mig fortræd når han blev vred?

Et par uger efter denne episode. Da M igen sad og spillede computer og jeg bad ham om at sætte vasketøj over, mente han igen at jeg forstyrrede ham i et vigtigt foretagende og jeg fik simpelthen nok. Jeg havde været sygemeldt i et år på daværende tidspunkt. Selvom jeg var nede med stress og depression, var det stadig mig der skulle gøre rent, vaske tøj og købe ind derhjemme. Jeg kunne ikke mere. Midt i et skænderi med M, valgte jeg at fortælle ham at det var slut. Og jeg mente det. Den efterfølgende tid var svær, jeg havde ikke nogen plan B. Jeg troede at vi skulle være sammen for altid. Men sådan gik det ikke.

 

Billedet er lånt af Ystad Saltsjöbad

 

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

 

Knus

RELATEREDE INDLÆG

Info, Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg, Stress

Om at bevare kontrollen i en stresset situation

Spørgsmålet: “Hvorfor stiller jeg mig selv i disse situationer?” dukker op igen og igen i mit hoved på denne uendelige bustur. Det tager en time at køre med bussen fra Operaen til Charles de Gaule lufthavnen og jeg satte mig ind i bussen præcis en time inden mit fly skulle lette fra lufthavnen. Hvordan jeg havde tænkt mig at nå det? Måske ved at udføre et magisk trick ligesom Harry Potter? Come on! Nogle gange, okay det meste af tiden, stinker min tidsfornemmelse virkelig. Hvorfor er det at jeg så ikke planlagde hvad tid jeg skulle tage afsted enten i går eller i morges? Det er SÅ dumt at jeg nu sidder og ikke ved om jeg er købt eller solgt. Forhelvede altså.

Det her er simpelthen for sindssygt. Jeg sidder i en bus som kører fra Operaen til Charles de Gaule lufthavn, uden stop, og pludselig stopper bussen midt på motorvejen?! Jeg når lige at tænke at det er sku da løgn! Hvad sker der? Er det bare ikke meningen at jeg skal nå mit fly til København i dag eller hvad?”. Buschaufføren stiger ud og taler med en franskmand. Jeg forstår ikke hvad der bliver sagt, fordi mit hjerte hopper et slag over og jeg selve scenariet kommer lidt bag på mig.

Pludselig begynder der at gå franskmænd ind i bussen. Den ene efter den anden franskmand, som bærer på en kuffert eller to, møver sig igennem midtergangen kigger rundt på de andre passagerer og siger “Bonjour” til de omkringsiddende passagerer og smiler. De kigger på mig, eller mændende kigger på mig (læs mest på mine bryster, fordi min bluse er meget nedringet i dag.

Bussen er endelig fremme ved terminal 1. En sten falder fra mit hjerte. Jeg ånder lettet op, dog stadig i tvivl om jeg kan nå mit fly. Men jeg prøver ikke at være lyseslukker og prøver derfor at tænke positivt, i det mindste er jeg stolt over at jeg har været så god til at bevare roen indtil videre. Normalt ville jeg være helt ude af mig selv, lige nu. Jeg håber at der stadig er en chance for at jeg kan nå mit fly. Please! Jeg har bedt til Gud, det gjorde jeg for 35 minutter siden, da jeg havde siddet i bussen i et par minutter, ringet til min mor 100 gange (fordi hun ikke tog telefonen) og havde gejlet mig selv fuldstændig op så jeg troede at Verdenen var ved at gå under og at jeg hvert øjeblik kunne besvime, både pga. sult og pga. den stressede situation jeg havde sat mig selv i. Det var for 35 minutter siden. Så tog jeg mig sammen og besluttede mig for at jeg ville genvinde kontrollen over min krop og ikke omvendt. Jeg havde ikke lyst til at besvime midt i bussen og havde bestemt heller ikke lyst til at få et angstanfald. Dem har jeg ikke haft længe og savner dem bestemt heller ikke.

 

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

RELATEREDE INDLÆG

Info, Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg

Anledning til at poppe guldbobler

Dem af jer der føler med på instagram ved at fredag i sidste uge var en dag som jeg havde glædet mig meget længe til. Jeg har været både spændt og nervøs og set frem til i fredags meget længe. I fredags havde jeg nemlig planlagt at lancere VioBeauty.
Jeg havde sat lanceringsdatoen for en måneds tid siden og den dato skulle ikke rykkes, ligemeget hvad. Jeg er meget stædig og siden januar, da jeg oprettede mit CVR nummer har jeg været min egen chef. Det har både været hårdt og meget lærerigt. Fordi pt. er jeg den eneste der arbejder i virksomheden. Jeg har et team som består af gode venner og folk i mit netværk. De fleste af dem arbejder for free, fordi de gerne vil hjælpe sådan en sød og arbejdssom lille pige som mig. Men planen er at jeg forhåbentlig snart kan ansætte et par stykker.

viobeauty.dk, k-beauty, koreansk skønhedspleje, mizon, skinfood, missha

Som sagt så har det været både spændende og lærerigt at starte sin egen webshop op og en drøm der er gået i opfyldelse. Jeg kan godt lide at være min egen chef og elsker friheden til at bestemme at jeg om mandagen ikke behøver at lave noget, hvis jeg ikke lige føler for det, fordi jeg hader virkelig bare mandage og det had er vokset de sidste par år xD Tilgengæld så arbejder jeg utrolig godt og effektivt fredag eftermiddag/aften og lørdag. Det har noget at gøre meget at jeg føler ikke at jeg kan tillade mig at holde weekend, før jeg har nået de ting som jeg har sat mig for og så er øl og fest en virkelig god gulerod for mig 😉

fejring af viobeauty, guld, bobler

Disse billeder er fra i fredags hvor jeg sammen med mine to trofaste makkere N og M åbnede en flaske guldbobler og fejrede at shoppen var lanceret og at jeg har fået så søde tilmeldinger fra folk der elsker de mærker som jeg har valgt at føre og godt kan lide det fine design. Der er stadig nogle ting der skal finpudses, men jeg er også perfektionist, så der vil altid være noget der liiiige skal ordnes 😉

vegansk sammenskudsgilde i nørrebroparken

Lørdag var jeg meget ramt af tømmermænd og træthed, men jeg fik lige bikset nogle små veganske og glutenfrie pizzaer sammen og smuttede ned i Nørrebroparken om eftermiddagen, hvor jeg skulle mødes med nogle søde mennesker som jeg har en vegansk madgruppe med 🙂

Håber at I har nydt det gode vejr og haft en dejlig uge!

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

RELATEREDE INDLÆG

Info, Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg

Min uge i billeder

Jeg er i fuld gang med at arbejde hårdt på at få min webshop gjort færdig så den er klar til at jeg launcher den på fredag den 10. juni. Derfor har jeg haft svært ved at finde tid til at blogge ligeså regelmæssigt, som jeg gerne ville. Jeg har en masse produktanmeldelser af opbrugte produkter for april og maj i ærmet til jer, som I kan glæde jer til. Indtil da får I min uge i billeder 🙂

Min Distortion

Jeg var til Distortion onsdag og torsdag sammen med min gode veninde N, som er hende på billedet til venstre i collagen. Klær’ den gyldne dame hende ikke bare vildt godt? N er min partner in crime og min veninde igennem rigtig mange år efterhånden. Vi har i tidernes morgen gået i parallelklasse sammen i folkeskolen og har lige siden været uadskillelige. Vi er klar på fest og ballade når som helst. Selvom det ikke var planen at vi skulle til Distortion både onsdag og torsdag, så endte vi alligevel med at gøre det. Hvem bliver hjemme når hele byen fester i gaderne?

Fredsfisk

Ovenstående billede er af en vegansk ret som hedder Fredsfisk, jeg har længe gerne ville lave det, men synes at det virkede som en lidt kompliceret ret (måske fordi jeg ikke engang havde læst opskriften igennem inden jeg konkluderede at den ret var besværlig at lave). Fredsfisk er den veganske pandant til paneret fisk. Jeg har lavet min fredsfisk med oberginer, I den originale opskrift bruges pastinat og opskriften kan findes HER. Ovenpå min fredsfisk er der vegansk remo, caviart og lidt krydderurter.

having fun, ballons, sommer, sol

Det sidste billede er fra i går, hvor jeg havde en hyggelig dag med min søster på Svanemøllen strand og på vejen hjem skød vi fine billeder på en lille villavej i Hellerup.

Håber at I har nydt det gode vejr og haft en dejlig uge 🙂

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

RELATEREDE INDLÆG

fortroligt, Info, Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg

Jeg er ikke perfekt og hva’ så?

jeg er ikke perfekt, frk blomst

Først og fremmest tak, fordi I er så mange der læser med på bloggen, det varmer mit hjerte at I har lyst til at læse med og at nogle af jer kan relaterer til noget af det jeg gennemgår for tiden :*

I går mødte jeg min veninde, som tydeligvis følger med i mit liv gennem bloggen, jeg glemmer nogle gange at nogle af mine læsere faktisk også er folk jeg kender. Jeg var til Distortion på Nørrebro i går og får øje på en flot tatovering på en piges ben, hvorefter jeg kigger op og finder ud af at det jo er min veninde, som jeg ikke har set længe. Jeg fik sagt hej til hende og hun fortalte mig meget hurtigt at hun var lidt skuffet over at jeg ikke havde fortalt hende om min trafikulykke. Fuck, tænkte jeg, jeg har ikke talt med hende længe og selvom vi har fælles venner så er der ingen af dem der kunne have fortalt hende at jeg blev påkørt af en bil, så hun kunne kun vide det, fordi hun følge med her på bloggen og fordi at jeg en gang eller to har nævnt det som en indskudt sætning i et par blogindlæg.

Jeg ved at både min ekskæreste og flere af mine veninder følger med på bloggen, men jeg glemmer nogle gange at når jeg skriver personlige indlæg som eksempelvis dette, så udleverer jeg mine dybeste hemmeligheder og tanker her på bloggen. Nogle gange er det ting som jeg ikke engang fortæller mine veninder. På det seneste så er bloggen blevet en form for online dagbog for mig. Jeg har fundet ud af at det at skrive personlige indlæg for mig har en terapeutisk virkning. Jeg vil ikke have en blog der er perfekt, med perfekte billeder og fremstille mit liv vidunderligt, uden nedture eller dårlige dage. Fordi sådan er der ingen der har det. Der er INGEN der er pæne på samtlige af deres selfies, har styr på tingene, er kærester med den pæneste fyr i landet og har et liv der bare kører på skinner, det kan simpelthen bare ikke lade sig gøre i virkeligheden. Men på de sociale medier kan alt lade sig gøre og især kvinder vil gerne have at deres liv fremstår så glamourøst og perfekt som muligt. Jeg må indrømme at jeg også er typen der bruger flere timer for at fange det helt rigtige lys og tage et billede fra den helt rigtige vinkel så mit billede til instagram ligner en million, men jeg øver mig også på at smide facaden og ligge sjove eller mindre heldige billeder op på Facebook. Fordi jeg har det fint med ikke at være perfekt og jeg vil ikke have at det skal styre mit liv. Jeg har gode dage og dårlige dage, nogle gange er mit liv noget lort, undskyld mit ordvalg, og andre gange kører det hele på skinner.

Fremover vil jeg blive bedre til at skrive indlæg som ikke kun handler om fest og glade dage og fantastiske produktanmeldelser, jeg vil også gerne blive bedre til at skrive personlige indlæg om mine tanker og mit liv når det går dårligt. Som en af mine søde læsere skrev til mig i kommentarfeltet forleden dag, så er jeg glad for at jeg ved at skrive personlige indlæg kan skrive om noget som nogle af jer kan relatere til og det at jeg også kan inspirere nogle af jer på den anden side af skærmen gør mig virkelig glad. SÅ føler jeg at det er det hele værd at udleverer mig selv, mit liv og mine inderste tanker på bloggen engang imellem 😉

Hej,
Jeg vil bare sige at jeg elsker dine blog indlæg og at jeg udmærket godt forstår din situation (jeg går selv igennem det samme). Stay strong.

Hej igen,
Det kunne jeg godt forestille mig at det er svært at skrive om det personlige i ens liv, men det må også hjælpe lidt, på en eller anden måde, du får udtrykt dig og fx jeg kan godt relatere til nogle af de ting som du har skrevet om i dette indlæg.
Jeg ved godt det lyder lidt fjollet og måske også lidt mærkeligt, men det er lidt som om at læse en veninde skrive til en, fordi du er så ærlig. Håber du kan følge mig i det :s
Jeg synes ihvert fald at du er inspirende.
Knus”

Hvis I har lyst til at læse hvilket indlæg der fik Victoria til at skrive søde og opmuntrende ord til mig så kan I læse hele indlægget HER.

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

RELATEREDE INDLÆG

fortroligt, Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg

To skridt frem, et tilbage

13129335_1746989108857374_709965175_n

Jeg er ikke meget for at indrømme det. Men i går fik min ekskæreste mig til at indse at jeg har fået et tilbagefald. Jeg har de sidste par uger haft dårlig samvittighed konstant. Jeg har lovet at skrive et gæsteindlæg om stress hos Lullumut, har været igang med at teste produkter for Natura Siberica som jeg har aftalt at anmelde her på bloggen, været igang med at afprøve Body SDS, som jeg også gerne vil anmelde, jeg har udsat alt hvad der har med min egen webshop at gøre, har udsat at pakke mine ejendele ned (jeg bor teknisk set ikke i min ekskærestes lejlighed fra den 1. maj, da jeg ikke har betalt ham husleje og burde være flyttet) mm.
Alle disse ting har stresset mig utrolig meget. Oven i det har jeg haft mange smerter i min krop pga. trafikulykken i januar måned, som jeg ikke har talt så meget om på bloggen, da jeg ikke vil være en pivskid.

I går knækkede tråden for mig. Jeg sad og prøvede at få skrevet indlægget om stress til Lullumut og det kom for tæt på. Jeg har de sidste par uger skrevet på indlægget et par gange og hver gang får jeg tårer i øjnene og bliver ret ked af det. Jeg har længe haft svært ved at indse at jeg ikke kan de samme ting som før og de sidste par måneder har jeg følt at jeg har haft meget mere overskud end før. Jeg har endda troet at jeg snart vil kunne vende tilbage til studiet, men jeg tror desværre ikke at det er sådan at virkeligheden hænger sammen. Jeg har været stresset i 10 år siger min psykolog og det betyder at der går ca. 10 år før jeg får det 100% godt igen. Det er bare så svært for mig at indse at jeg i en alder af 26 år er sygemeldt med stress og der er lange udsigter til at jeg bliver helt rask. Jeg skriver rask, fordi det er sådan set en sygdom. Selvom jeg ikke føler mig syg, så er min krop ikke rask, min krop og mit sind har det ikke fantastisk. Psykiatrien har længe gerne ville sætte en psykisk diagnose på mig som borderline eller andet. Men i min journal står der ikke andet end mild depression med angst til følge, fordi der er ikke mere at komme efter. Jeg er syg pga. stress, men stress er desværre ikke en diganose der bliver delt ud til højre og venstre. Jeg har svært ved at forstå hvorfor, fordi symptomerne på depression, stress og angst ligner hinanden og alle tre ting er sådan set forbundet med hinanden. Men jeg er jo ikke læge, så det vil jeg ikke begynde at diskutere her på bloggen.

Det er rart at få skrevet dette indlæg, nu ved I hvorfor der går lang tid mellem indlæggene på bloggen for tiden. Fordi selvom der er mange ting jeg har planlagt at skrive om er det svært at få indlæggene skrevet. Jeg er stresset over alt det jeg burde gøre og i sidste ende resulterer det i at jeg ikke får lavet noget som helst, stort set.

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

RELATEREDE INDLÆG

Info, Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg

Oh Paris I’ve missed you

Paris, frk blomst, ferie, viola tranelund

Jeg rejste til Paris tirsdag eftermiddag. Det er lidt en spontan tur og på en måde så har den alligevel været planlagt. Det er ikke mere end halvanden måned siden jeg sidst var i Paris, men jeg savnede allerede byen og den franske kultur. Som nogle af jer nok har lagt mærke til slog jeg op med min kæreste gennem 4 år for nylig og jeg havde brug for at komme lidt væk fra det hele hjemme i Kbh. Jeg har nogle venner der bor i Paris og derfor tog det mig ikke lang tid at købe en billet til Paris, pakke min kuffert og komme afsted.

Jeg elsker Paris og for en skønhedsnørd som mig er Paris en af de bedste byer at tage til på inspirationstur. Jeg har malet og tegnet siden jeg var 6 år gammel og for kunstinteresserede og kreative folk er Paris også en de bedste byer at rejser til. Der er så mange kunstmuseer og så mange kunstnere har gennen tiden boet og malet i Paris.
Frankring er også det helt rigtige land at rejse til hvis man elsker rødvin (det er jo også meget sundt for huden, da rødvin indeholder reservatrol, det må jeg uddybe i et andet indlæg), jeg elsker også gedeost og i Frankring har de et kæmpe udvalg af gede- og fåreoste 🙂

Jeg har revet en uge ud af min kalender så jeg kan forbedre mit franske, nyde livet, se mine venner, den ene af dem har fødselsdag i weekend så jeg glæder mig til at fejre ham.

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

RELATEREDE INDLÆG