Browser Kategori

Festival klar

Festival klar

Sund mad på Roskilde Festivallen

I går fik min veninde og jeg super lækker og sund mad – og så endda på Festival! Vi havde booket en tid hos Madkulturen som står bag konceptet Foodjam, hvor man selv kan tilberede et måltid. Vi blev mødt af en medarbejder som startede med at fortælle os lidt om konceptet. For en halvtredser får man 1 time i køkkenet, hvor man selv kan bikse et måltid sammen bestående af økologigske og lokale råvarer og fisk eller muslinger.

image
Vi valgte at stege rødspættefiletter vendt i lidt salt, peber og chili toppet med fennikel og frisk persille. Fisken skulle vi selv filettere, hvilket føltes, som en stor udfordring men heldigvis hjalp en af de søde foodjam’ere os, så gik det nemt. Dertil fik vi en let salat med nye kogte kartofler, radiser, bælgede ærter, rucola og gedeost vendt i en marinade af citron og olivenolie. Til sidst sluttede vi af med et par økologiske danske jordbær som dessert.

image

Alt i alt var Foodjam en rigtig god og anderledes festival-oplevelse, som virkelig kan anbefales. Det var super lækkert med et hjemmelavet og nærende måltid, når man nu får så meget junkfood når man er afsted på festival i en hel uge 🙂

Læs mere om Madkulturen og Foodjam her

HERhref=”http://madkulturen.dk/servicemenu/projekter/foodjam/” target=”_blank”>Food Jam, eller prøv det selv i City center East hvis du er så heldige at være på Roskilde Festival.

image

Follow my blog with Bloglovin

RELATEREDE INDLÆG

Festival klar

Dagens Festival indlæg – To vigtige ting som er gode at have med..

Dagens festival indlæg handler om to super vigtige ting der er gode at have med på festival. Nu er jeg jo sygeplejestuderende, så for mig er disse to ting uundværlige. Jeg ved at jeg føler mig meget mere tryg, med en håndsprit og en første hjælpskasse i tasken.

Håndsprit er vigtigt at have på sig hele tiden, fordi når man er afsted på festival er det ikke så ofte man får vasket hænder og derfor er det en god idé flittigt at bruge sin håndsprit så man ikke bliver syg. Især efter man har været på toilettet er det en god idé lige at bruge en håndsprit. Jeg har prøvet at forklare min kæreste vigtigheden af at bruge håndsprit, men det er som om at fyrer ikke synes at det er ligeså vigtigt. Jeg tror måske jeg har fået ham overbevist i år, fordi han har sagt at jeg godt må pakke en håndsprit med til ham også. Så vil jeg bare håbe på at han også vil bruge den flittigt på festivallen 😉

2014-06-28 12.32.58

Håndspritten som jeg tager med i år er en håndskum. Det er denne på billedet og den er fra Bentley Organic.

Organic Hand Sanatizer indeholder 50 ml, som er nok til 125 ganges brug. Den koster 69,95 kr. og kan bl.a. købes hos href=”http://shop.duft-natur.dk/bentley-organic-rengoering-1287/bentley-organic-antibakteriel-haandskum-50-ml-p10134″ target=”_blank”>Duft og Natur, det er der hvor jeg har købt den.

Denne håndskum er lavet af 90 % økologiske ingredienser og dræber 99,9% af bakterierne der er på vores hænder.
Denne håndskum er alkohol og er derfor meget mild i brug og kan bruges hyppigt.
Den indeholder bl.a. aloe vera og grapefrugt kerne ekstrakt som er med til at blødgøre og rense hænderne.

Indeholder IKKE parabener og er uden parfume.

Første hjælps kittet har jeg købt i Netto til 20 kr. Jeg købte det for nogle dage siden, så jeg tror at de har det ugen ud.
Dette førstehjælpekit indeholder:
– 1 x Elastisk bandage
– 4 x hudrenseservietter
– 12 x vandafvisende plastre
– 2 x tørreservietter
– 2 x brandsårsplastre

Med dette kit er jeg forberedt på lidt af hvert og klar til at hjælpe folk i nød. Jeg har altid plastre på mig og hvis der er noget jeg rigtig godt kan li’ så er det at hjælpe folk med lige at sætte et plaster på deres sår eller give dem en forbinding på. Så jeg er helt sikker på at det er den helt rigtige uddannelse jeg er igang med 😉

Follow my blog with Bloglovin

RELATEREDE INDLÆG

Festival klar

Dagens Festival indlæg

Jeg er igang med at løbe stresset rundt i lejligheden, mens jeg pakker min taske til Roskilde Festivallen. Fordi vi skal afsted i morgen tidlig så det er nu tasken skal pakkes, benene skal barberes, håret skal vaskes, tøjet skal skal pilles ned fra tørresnoren nede i gården så det kan pakkes med… Der er så mange ting jeg skal huske!

2014-06-28 13.59.53

Og det helt store spørgsmål er hvordan bliver vejret? Bliver det mest regnvejr eller solskin? Hvor mange par shorts skal man tage med i forhold til lange bukser?

Jeg tror at jeg dette tøj med;
– ca. 3-4 par shorts
– 2 par lange bukser
– 2 nederdele
– 3 par stømpebukser
– 2 kjoler
– 1 bikini
– 2 sæt, hvor det er en nederdel og en top
– 1 par gummistøvler
– 1 par klip-klappere
– 3 cardigans
– 2 varme uldtrøjer (til om aftenen)
– 1 regnjakke
– et rent sæt undertøj til hver dag + et ekstra for en sikkerhedsskyld (så 8 sæt)

Er der noget som jeg har glemt af tøj, som kunne være godt at tage med?

Follow my blog with Bloglovin

RELATEREDE INDLÆG

Festival klar

Dagens festival indlæg – Baby Lips til 29 kr!

2014-06-27 12.16.43

Da jeg var ude at købe ind for et par timer siden, fandt jeg tilfældigvis Baby Lips læbepomader til 29 kr. i Netto 🙂 Hvis man ligesom mig er meget begejstret for disse skønne læbepomader, så synes jeg at det er værd at tage forbi min lokale Netto og kigge efter dem. Jeg har købt tre med solfaktor 20 og 2 uden. Nogle af dem har jeg tænkt mig at give væk i gave, mest fordi at min kæreste nok ikke kan forstå hvad jeg skal bruge så mange læbepomader til når jeg i forvejen har omkring 20 stk. derhjemme fra forskellige mærker. Men læbepomade er en vigtig ting som jeg synes man ikke bør gå ned på 😉

Jeg har tænkt mig at tage en af dem med solfaktor med på Roskilde festivallen og så vil jeg give den ene med solfaktor til min lille søster. Min søster er 10 år, så jeg er helt sikker på at hun blive enormt begejstret, hun ved allerede at jeg aldrig kommer på besøg uden at have en lille skønhedsgave med til hende og når hun er hjemme og besøge mig, får hun lov til at prøve stort set alle mine skønhedsprodukter, neglelakker og får altid op til flere ting med hjem 🙂

Follow my blog with Bloglovin

RELATEREDE INDLÆG

Festival klar

Dagens festival fund i Rema1000..

Jeg var inde i Rema1000 her i formiddags og fandt lige nogle lækre produkter, som er gode og praktiske at have med på festival. Jeg havde desværre ikke mit kamera med, fordi var ude at løbe ærinder inde i byen, så tog bare lige nogle billeder til bloggen med min mobil 😉

2014-06-24 14.39.26
Jeg købte to af denne “2 in 1 body and hair shower shampoo” fra Palmolive til min kæreste. 1 stk. kostede 5 kr. og så er denne mini størrelse jo perfekt til at have med i lommen, når han nu endelig tager sig sammen for at gå i bad 😉

“Refreshing” fra Palmoline Men, indeholder 50 ml og koster 5 kr. lige nu i Rema1000 landet over.
Denne 2 i en shower shampoo, som de kalder det, indeholder eucalyptusolie og dufter meget friskt af mand 🙂

2014-06-24 14.38.06

2014-06-24 14.38.33

Ud over shower shampoo til min kæreste så købte jeg også en lille mundskyl fra Colgate. Jeg har læst nogle steder at mundskyl bare er penge ud af vinduet, fordi egentlig gør det ikke noget godt for tænderne. Men jeg har købt denne lille flaske mundskyl, fordi jeg synes at det er et godt produkt for at bevare den friske ånde i længere tid. Jeg kan tydeligt mærke forskel på de dage hvor jeg bruger mundskyl og de dage hvor jeg ikke bruger det, så derfor har jeg også valgt at tage denne lille mundskyl med på Roskilde festivallen i næste uge, fordi så kan jeg gå rundt og være sikker på at jeg har en god ånde 😉

Multi-protection Mundskyl fra Colgate indeholder 60 ml og koster 5 kr. i Rema100 i øjeblikket.

2014-06-24 11.18.22

Ud over de ting jeg har købt kunne man også købe Palmolive shower gel til kvinder i små flasker med 50 ml. indehold til 5 kr., shampoo fra Trés Semme i lidt større flasker det må være 150 eller 200 ml. til 20 kr., små tandpastatuber fra Colgate til 5 kr. mm.

2014-06-24 11.15.34

Jeg var inde i Rema100 ved Vesterport station i København og der fandt jeg disse små rejsestørrelser i to rodebunker. Så tog et billede til bloggen så I har en idé om hvad I skal kigge efter hvis I tager ind i Rema100 for at købe produkter i rejsestørrelser 😉

Follow my blog with Bloglovin

RELATEREDE INDLÆG

Festival klar

Dagens festival indlæg – solcremer

Gode solcremer i praktisk emballage, det handler dagens festival indlæg om 🙂
Jeg tager tre solcremer med på årets Roskilde festival som starter om præcis en uge! Uh, hvor jeg glæder mig meget!

Tilbage til emnet, jeg tager en solstift med til sarte områder som kræver ekstra beskyttelse. Så tager jeg solcreme med til ansigtet og en sololie med til kroppen.
Jeg har købt alle solcremerne hos Escentual og de har i hele juni måned tilbud på alle franske apotekermærker. Så der er mange penge at spare 😉

IMG_7378

Fra ventre; La Roche-Posay Solstift, La Roche-Posay solcreme til ansigtet og Vichy Sololie til kroppen.

La Roche-Posay solstiften indeholder 9 g og koster 109 kr. på apoteket og der ville jeg ikke anbefale jer at købe den. Den er i øjeblikket sat ned til 7,33 £ hvilket svarer til 68,53 kr. hos Escentual, så der er mange penge at spare.

Solstiften giver en høj beskyttelse til sensitive områder såsom øjenomgivelserne, næsen ørerne, ar og tatoveringer. Denne solstift er lavet på en mild og effektiv formel som sikre en høj solbeskyttelse med en bredspectret UVA/UVB beskyttelse og en SPF beskyttelse på 50+.
Stiften indeholder ikke parfume eller parabener og kan bruges på selv den mest følsomme hud. Stiften er vandresistent men skal påføres igen efter svømning.
Påfør solstiften 30 minutter inden du skal opholde dig i solen og påfør den igen hver anden time.

La Roche-Posay Anthelios AC SPF 30 Anti-Shine Matte Fluid indeholder 50 ml og koster 149 kr. på apoteket og der ville jeg ligesom med solstiften ikke anbefale jer at købe den. Den er også sat ned i øjeblikket og kan købes til 10,66 £ hvilket svarer til 99,66 kr. hos Escentual, så der er mange penge at spare.

La Roche-Posay Anthelios AC SPF 30 er en let og ikke-fedtende solcreme med en mat effekt, så ens ansigt ikke skinner. Den har en høj beskyttelse til ansigtet og har et reduceret indhold af kemiske filtre. Solcremen er vandresistent og indeholder UVA- og UVB filtre med UVA-ULTRA, som giver en ekstra høj beskyttelse.
Hvis din hud er allergisk overfor eller intolerant overfor solen har den brug for ekstra beskyttelse. Den her solcreme er mild, men effektiv og sikre en høj og bred beskyttese mod solens UVA/UVB stråler.

Denne solcreme indeholder et nyt filter system mod solens stråler. Og nu kommer der nogle lidt tekniske detaljer; filter systemet er en combination af Mexoryl® SX and XL sammen med Senna Alata ekstrakt som naturligt beskytter hudens celler mod skader.
Indeholder ikke parfume eller parabener og passer til selv den mest sensitive hud. Er vandresistent, men skal påføres igen efter svømning.
Er især velegnet til fedtet- og acnehud.
Påfør 30 minutter inden du skal ud i solen og gentag igen hver anden time.

Vichy Oil Spray SPF 20 indeholder 125 ml og koster 149 kr. på apoteket og der ville jeg ligesom med solstiften og solcremen ikke anbefale jer at købe den. Den er også sat ned i øjeblikket og kan købes til 10,99 £ hvilket svarer til 102,75 kr. hos Escentual, så der er mange penge at spare.

Vichy Capital Soleil sololie har en unik teknologi, som sikrer den højest mulige beskyttelse uden at gå på kompromis med formuleringen. Sololien har en fløjlsblød konsistens, der trænger hurtigt ind i huden og kan anvendes til alle hudtyper, selv den sarte. Formlen er baseret på Mexoryl filter systemet, som sikre beskyttelse mod UVA og UVB stråler. Indeholder ikke parabener, er dematologisk testet, er mildt parfumeret og er beriget med Vichy Thermal kildevand.
Sololien påføres omkring 20 minutter, før du går ud i solen. Påfør Vichy Capiltal Soleil sololie hyppigt, specielt når du har svedt, badet eller tørret dig med et håndklæde.

Follow my blog with Bloglovin

RELATEREDE INDLÆG

Festival klar

Dagens festival indlæg..

Dagens festival indlæg handler om den håndkøbsmedicin der er god at have med på festival. Nu læser jeg jo til sygeplejersker og jeg har faktisk lige haft undervisning i farmakologi i dette semester og skal op til eksamen i næste uge. Derfor har jeg faktisk fået noget viden om brusetabletter, almindelige filmovertrukne tabletter, doseringer og hvilke piller der er gode at blande sammen og hvilke man absolut ikke skal blande.

Men dagens festival indlæg handler som sagt om den håndkøbsmedicin som jeg tager med på Roskilde festivallen som starter her den 29. juni 🙂

IMG_7448

Fra venstre: Hang Over brusetabletter, Treo med citrussmag, Panodil, Ipren.

Hang Over brusetabletter koster 59 kr. for 20 stk. og kan bl.a. købes i Matas.
Disse brusetabletter gør at man ikke får tømmermænd dagen efter man har drukket alkohol. Det kan diskuteres om de virker efter hensigten, nogle folk jeg har talt med om dem siger at de stadig får tømmermænd dagen efter, andre siger at disse brusetabletter virker og de ingen tømmermænd får. Jeg har faktisk ikke prøve dem i brusetabletform, men kun i pilleform og derfor glæder jeg mig til at se om disse virker ligeså godt. Fordi jeg synes at kaktuspiller virker godt på mig.
Man skal tage 1 brusetablet inden man begynder at drikke alkohol og 1 brusetablet inden man går i seng efter festen. Brusetabletten skal opløses i et glas vand. Den må ikke synkes.
Den anbefalede daglige dosis er 2 tabletter om dagen og den bør man ikke overskride.

Treo med citrussmag, 10 brusetabletter koster 31,5 kr. kan bl.a. købes i håndkøb på apoteket, i diverse supermakeder, Seven/Eleven og i Matas.

Treo brusetabletter kender de fleste. De findes med og uden citrussmag. Jeg synes at mini pakkerne med 10 stk. er super smarte, fordi de er perfekte til at have med i en lille taske.
Treo brusetabletter er rigtig gode for dem som ikke kan lide at sluge piller, men alligevel gerne vil have noget smertestillende eksempelvis mod almindelig hovedpine eller mod tømmermænd. Det smarte ved smertestillende i brusepilleform er at det går ind og virker hurtigere end hvis du tager en almindelig panodil, fordi Treo bliver optaget hurtigere i kroppen, da det er flydende væske man indtager og derfor går de hurtigere ind og bedøver det sted man har smerter. Det er noget jeg lige har lært i Farmakologi fordi nogle uger siden. Super nyttig viden, hvis man både har en Treo og en panodil og skal bruge hurtigvirkende smertestillinde, så virker Treo hurtigst 😉
En ting som måske ikke alle er klar over er at Treo indeholder coffein og derfor virker den både smertestillende og opkvikkende.

Panodil, 10 filmovetrukne tabletter koster 15 kr. Kan bl.a. købes i håndkøb på apoteket, i diverse supermarkeder, i Seven/Eleven og i Matas.
Når jeg har hovedpine foretrækker jeg at tage en panodil i stedet for en Treo, men det er jo smag og behag. En pakke med 10 stk. panodiler er i hvert fald god at have med på festival til hvis man får hovedpine, har tømmermænd eller får menstruationssmerter. Ved sidstnævnte er det bedst at tage 2 stk. Panodiler og 1 Ipren, denne kombination af paracetamol (som er Panodiler) og Ibuprofen (som er Ipren) virker hurtigt og effektivt.

Ipren, 30 stk. filmovertrukne tabletter koster 35,5 kr. Kan bl.a. købes i købes i håndkøb på apoteket, i diverse supermarkeder, i Seven/Eleven og i Matas.
Ipren er smertestillende tabletter som er gode mod svage smerter såsom hovedpine, tandpine, muskelsmerter og menstruationssmerter.

Follow my blog with Bloglovin

RELATEREDE INDLÆG