Alle Indlæg Af

thedanishgirl

Skønhedspleje

Sådan undgår du svedlugt

Tænker du nogensinde på at dine armhuler har brug for fugt og pleje? Nej vel? Til gengæld lugter vi til dem af og til og vi gør alt for at undgå sved og svedlugt. Men ved du egentlig hvad din deodorant indeholder? Og ved du at det du smører på dine armhuler går direkte i blodbanen? Altså du dør ikke af det på stedet, men er der nogen grund til at smøre sig med giftige ting? Mange af os spiser økologisk og går op i miljøet osv. men er det så ikke også værd at tænke over hvad man smører sig med i armhulen, når nu det går direkte i blodbanen? Det synes jeg i hvert fald er værd lige at tænke over en ekstra gang.

Faktisk er vores armhuler et af de mest følsomme områder på vores krop og de har brug for både fugt og pleje. Vores armhuler består af nerver og lymfeknuder, der absorberer ingredienserne i vores deodoranter direkte ind i vores kapillærer, dvs. direkte i blodbanen. Huden i vores armhuler er også tyndere end på resten af kroppen og den får sjældent sollys, hvilket gør den ekstra følsom.

Ud over at skifte din deodorant ud med en naturlig deo så er der også andre ting du kan gøre for at undgå sved og svedlugt:

Stimuler lymfevævet i armhulen:

Det er vigtigt at stimulerer lymfevævet i armhulet. Det er noget man selv kan gøre ved at massere sine armhuler. En blid massage stimulerer lymfevævet og øger vores immunforsvar. For at tilføre armhulen fugt kan man anvende en creme uden parfume eller eksempelvis kokosolie. Det er bedst at gøre om aftenen, efter et bad når huden er helt ren og man ikke har brugt deodorant. Vask eller tør cremen/olien af når du er færdig.

Vask din deodorant af:

Det er en god idé at gå i bad om aftenen og vaske sin deodorant af inden man skal sove, så vores svedkirtler kan få lov til at arbejde, det gør de ved at svede og så kan huden i armhulerne også få lov til at slappe af og ånde frit.

Slip af med mørke og misfarvede armhuler:

Jeg har i perioder oplevet mørke og misfarvede armhuler. Det kan være pga. døde hudceller eller forkert brug af deodorant. Vores armhuler danner og frastøder døde hudceller hele tiden og bliver de ikke hjulpet væk, bliver de siddende og danner mørke pletter. Sved kan også blive siddende i de døde hudceller og lugte. Ved at bruge en vaskeklud og forsigtigt skrubbe armhulerne når du er i bad fjerner du de døde hudceller.

Klik her, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

 

 

 

 

RELATEREDE INDLÆG

Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg, Stress

Det der med at være perfektionist er ikke altid en fordel

Mit største problem er at jeg er perfektionist. Jeg har det seneste års tid skrevet mange blogindlæg, men kun få af dem er blevet udgivet, fordi jeg simpelthen ikke har været  tilfreds med indholdet.  De skønhedsprodukter som jeg gerne vil skrive om har efterhånden hobet sig op  i stakkevis. Så jeg tog en beslutning om at få ryddet op i skuffer og skabe og bar emballage ned i kælderen forleden dag. Jeg bliver simpelthen stresset af at hver gang jeg trækker en skuffe ud, så ligger der æsker fra cremer og andre produkter, som jeg gerne vil skrive om, men ikke helt kan tage mig sammen til at gøre det. Og jo længere tid der går jo sværere bliver det.

 

Jeg har næsten glemt alt det jeg ved om html sprog (det bruger man meget når man har en blog 😉 Jeg føler heller ikke at jeg er så god til at formulere mig kort og præcist på skrift, som jeg har været før i tiden. Kort sagt så er jeg ude af træning og dét bliver jeg  nødt til at gøre noget ved. Fordi at det at blogge har faktisk mange ligheder med eksempelvis yoga, det kræver en daglig praksis og jeg er i den grad ude af træning. Min bærbare blev repareret for et halvt år siden så hvorfor jeg bliver ved med at finde på alle mulige undskyldninger og ikke bare kommer igang med en af de ting som jeg elsker aller mest, nemlig at blogge og den ping-pong jeg har med jer, mine skønne læsere, ja det det ved jeg ikke. Men når jeg trykker “udgiv” på dette indlæg, så håber jeg at jeg får lidt ro i sjælen. Så er der kun tilbage at krydser fingrer for at jeg kan fortsætte den gode stil og finde tilbage til rutinen med at få skrevet en masse indlæg. Selvfølgelig kun hvis jeg har noget på hjertet, at skrive bare for at skrive vil jeg ikke. Jeg savner at skrive, det gør mig glad at dele min viden med jer og ikke mindst at undersøge og recherche de ting som jeg ikke ved og gerne vil blive klogere på. Bloggen har også ofte fungeret for mig som en form for terapi, især mens jeg var sygemeldt med stress. Jeg kunne komme ud med mine frustrationer og dele dem med andre. Jeg blev overrasket over hvor mange af jer på den anden side af skærmen der kunne relatere til mine personlig indlæg og det rørte mig meget.

I mandags var til et foredrag med Annette Kristine Poulsen, som mange af jer nok kender fra
Beauty Space, fra Børsen eller fra Godmorgen Danmark. Annette bliver inviteret til at holde fordrag om hvordan man får superhud med jævne mellemrum rundt omkring i landet og jeg kan varmt anbefale jer at tage et til af dem. I mandags var det det Islandske mærke Bioeffect der havde inviteret hende til at fortælle om hud i Magasin i København. Jeg har været til det omkring 4-5 gange før, men jeg elsker simpelthen Annette og hendes skønne energi. Hun er et fantastisk menneske og et af mine aller største forbilleder herhjemme og så deler vi den samme passion for skønhedspleje. Jeg skrev som altid Annettes guldkorn ned og da jeg kom hjem gik jeg straks igang med dette indlæg og en plan for hvordan jeg får skrevet de indlæg færdigt, som jeg har haft i støbeskeen længe.

Klik her, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

RELATEREDE INDLÆG

Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg, Stress

Hvor hårdt ord kan ramme én

For nogle uger siden var jeg til fødselsdag, og med fare for at min veninde måske læser indlægget her, så vil jeg med det samme sige, at jeg hyggede mig. Det var dejligt at møde hendes venner og jeg havde en god aften. Jeg nød at gøre mig klar og gøre lidt ekstra ud af min make-up, glatte mit hår (hvilket ellers sker meget sjældent) og tage en lidt mere elegant kjole på, end jeg normalt ville have taget på i byen. Stiletterne måtte desværre blive hjemme, da jeg et par dage forinden havde været hos kiropraktor, fordi jeg havde lidt af hovedpine og spændinger i nakken tre uger i streg.

 

Jeg havde som sagt en hyggelig aften. Jeg fik talt med nogle nye mennesker, fordi jeg kendte ingen til festen ud over min veninde. Men desværre så gik der ikke lang tid, før der var en der sagde nogle ting som ramte direkte i min akilleshæl og blot en halv times tid efter var der en anden fyr som sagde nogle ord og gav mig et blik der gjorde lige så ondt. Min veninde arbejder i en stor virksomhed med en masse smarte businesstyper og hendes venner samme type mennesker. På et tidpunkt i løbet af aftenen sad jeg og talte med en rigtig flot fyr, men jeg fandt hurtigt ud af at vi desværre var to vidt forskellige mennesker. Han spurgte mig hvad jeg laver til daglig og jeg sagde at jeg er studerende. Han kigge undrende på mig og spurgte mig hvor gammel jeg var? 28. Så rullede han nærmest med øjnene og sagde: “Og du er stadig studerende?”. Det bliver bedre endnu. Så ville han gerne vide hvad jeg læser og når jeg svarede fransk, så kunne jeg godt se opgivelsen i hans øjne. Han behøvede ikke sige noget, jeg vidste godt hvad han tænkte. Han havde selv en eller anden økonomiuddannelse og var typen der mener at humaniora ikke kan bruges til noget. Jeg kunne ikke bare gå min vej, så jeg fortsatte med at tale lidt med ham og da muligheden bød sig tog jeg min taske og gik ud på toilettet. Jeg havde brug for et øjeblik for mig selv. Tage en dyb vejtrækning og prøve at tænke at jeg skulle være ligeglad med ham. Han ved ikke hvilke ting jeg har kæmpet med og hvor langt jeg er kommet. Ved toilettet mødte jeg en en anden fyr, som jeg havde talt lidt med tidligere. Også han spurgte mig efter kort tid hvad jeg laver og kiggede fordømmende på mig da jeg sagde jeg var studerende. Han sagde med det samme, “Lad mig gætte, du er 28?”.

Heldigvis gik der ikke længe før de andre skulle være i byen og jeg skulle hjem. Men på vejen hjem kunne jeg ikke andet end at tænke over deres ord og tårerne trillede ned ad mine kinder. Ja, jeg er 28 og skal til at starte på mit andet semester på uni. Men jeg har læst noget andet før, været sygemeldt, haft en depression, angst, stress og haft aller mest lyst til at tage mit eget liv. De skulle bare vide hvor meget jeg har arbejdet med mig selv for at komme dertil hvor jeg er i dag.

Jeg ved at der er nogle af jer på den anden side af skærmen der kæmper eller har kæmpet med de samme ting som jeg. Angst, depression, stress mm. det er nogle svære emner at tale om med folk der ikke selv har prøvet det og jeg har før delt ud af mine tanker og har føler at jeg igen er klar til at dele mine inderste bekymringer og frustrationer med jer. Men vigtigst af alt så vil jeg prøve at komme med nogle gode råd til hvor man kan søge hjælp og hvordan man selv kan ændre på dårlige vaner mm. for at få det bedre.

 

Knus

 

RELATEREDE INDLÆG

Budget vs. Luksus produkter, Make-up

Anmeldelse: Dior Lip Glow Color Reviver Balm

Dior Lip Glow Color Reviver Balm er gået hen og blevet en af mine yndlings læbeprodukter. Jeg bruger sjældent andet end en helt almindelig læbepomade til mine læber. Men yndlings er en fra Caudalie, som jeg faktisk ikke har nævnt på bloggen før, den må jeg skrive om snart. Jeg bryder mig ikke rigtig om lip glosses. Jeg synes at de giver sådan en lidt ubehagelig klistret fornemmelse på læberne. Læbestift bruger jeg meget sjældent, tror ikke at jeg er voksen nok til den slags endnu. Måske det er noget der bliver mere naturligt for mig når jeg passerer de 30? Haha.. der er heldigvis et par år endnu.

I vinters lancerede Dior to nye udgaver af deres populære Lip Glow lip balm; 10 nye farver i en mat udgave og en “holographic” udgave.

Jeg fik en holografic glow lip balm i gave af en fyr jeg datede lidt efter de var blevet lanceret og havde egentlig troet at den bare ville ende i min make-up skuffe sammen med alle de andre lip glosses og læbestifter som jeg ejer. Eftersom jeg ikke er fan af at male mine læber hverken nude, rød eller andre farver så havde jeg ikke regnet med at jeg ville bruge den her lip balm mere end én gang eller to. Men så var det at jeg fandt ud af hvor godt et produkt Diors Lip Glow er. Wauw siger jeg bare! Jeg har tidligere lavet en anmeldelse af Clarins’s Daily Energizer Lovely Lip Balm som kanlæses her. Det har i mange år været min absolut yndlings læbepomade som oven oven i købet giver lidt farve til læberne.

Diors Lip Glow Color Reviver Balm er en læbepomade som tilfører læberne fugt og lidt farve. Den er lavet på en en speciel teknologi Dior kalder Color Teviver technology som tilfører læberne lidr farve. Diors Lip Glow Color Reviver Balm findes i mange forskellige farver og som sagt så lancerede Dior 10 nye nuancer i vinters. Så der er noget for enhver smag og den findes både i en udgave med lidt “glimmer” dvs. på engelsk kalder man det holographic glow, jeg er ikke helt sikker på hvad vi på dansk vil kalde det, og i en mat udgave.

Hemmeligheden i dette læbeprodukt ligger i at det er en perfekt blanding af make-up og pleje til læberne. Som sagt så har Dior brugt en speciel teknolgi som de kalder for Reviver’ technology. Lidt ligesom lipbalmen fra Clarins så går læbepomaden ind og ændre farve alt efter læbernes pH værdi og derfor bliver farven på ens læber individuelt alt efter læbernes pH-værdi. Dios Lip Glow Color Reviver Balm indeholder mangosmør som tilfører læberne fugt og Dior mener at læberne forbliver fugtet i 24 timer, det tror jeg er noget der kan diskuteres, men når jeg bruger lip balmen føles mine læber dejligt gennemfugtede i hvert fald.

Alt i alt et produkt jeg er super tilfreds med og selvom det koster 280 kr så synes jeg at det er hver en øre værd og jeg kan godt finde på at købe det igen. Et lille budget tip, hvis man synes at det er mange penge at smide efter en læbepomade med lidt farve så kan købe ELF’s Lip Glow der koster 85 kr. hvilket er betydeligt mindre og minder utrolig meget om Diors Lip Glow. ELF sælges i Bilka, Føtex og på ELFs egen hjemmeside og hvis man vil læse en anmeldese har min søde bloggerkollega lavet en anmeldelse af begge produkter som kan læses her.

Klik her, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

RELATEREDE INDLÆG

Ikke kategoriseret

Anmeldelse: Elizabeth Arden Prevage City Smart

Et produkt der har ofte har været nævnt på Instagram og i bloggersfæren denne sommer har været været Elizabeth Ardens PREVAGE City Smart + DNA Enzyme Complex + Anti-Pollution + Antioxidants Broad Spectrum, SPF 50 PA+++ Hydrating Shield. Jeg ved det, navnet er meget langt, ikke desto mindre er det et hudplejeprodukt som jeg synes er værd at fremhæve på her bloggen. Det er ikke er ikke helt nyt på markedet, men blev lanceret tilbage i august 2016.

Elizabth Ardens PREVAGE City Smart + DNA Enzyme Complex + Anti-Pollution + Antioxidants Broad Spectrum, SPF 50 PA+++ Hydrating Shield
Det er et produkt der både beskytter, forebygger og styrker huden. Alt sammen i et produkt. Smart ik’?

Prevage City Smart beskytter huden ved at danne en usynlig barriere over huden, et skjold om man vil. Dette skjold forhindrer forurening og skadelige stoffer i at trænge ned i huden. Den høje SPF på 50 beskytter mod UVA- og UVB-stråler. Prevage City Smart forebygger huden, ved at neutralisere frie radikaler fra luftforurening og UV-stråler. Den styrker, ved at indeholde et DNA enzym kompleks som styrker hudens naturlige forsvarsmekanisme og effektivt neutraliserer effekten af miljømæssig og oxidativt påvirkning på huden. Den naturlige hudfornyelse styrkes også og gør dermed huden stærkere.

Prevage City Smart er en slags solcreme som er tilsat lidt farve. Dækkeevnen er dog ikke særlig stor, så det er ikke en dagcreme med farve som vi kender dem i form af CC eller BB creamer. Det her produkt har en let shimmer effekt der giver huden en smuk glød. Produktet påføres som det sidste trin i ens hudplejerutine ligesom man ville gøre med en almindelig solcreme, dvs. efter ens dagcreme. Konsistensen er lidt til den flydende side og jeg synes at produktet føles let og behageligt på huden. På ingen måde som en maske, som nogle solcremer kan have en tendens til at gøre. Huden får en smuk glød samtidig med at man er beskyttet med en SPF 50 og samtidig også beskyttet mod storbyens forening.

Desværre er dette et produkt der ikke egner sig til en hud som min, dvs. en kombineret eller en fedtet hud. Jeg føler at min ansigt kommer til at skinne som en diskokugle når jeg bruger Prevage City Smart. Det er virkelig ærgerligt, fordi jeg synes ellers at det er et fantastisk produkt med rigtig mange gode ingredienser. Desværre bare ikke et produkt der passer til min hudtype, men hvis man har en normal eller en tør hud og er lidt ældre end jeg er så er det her et produkt der er værd at købe.

Alt i alt så er jeg meget begejstret for Elizabth Ardens PREVAGE City Smart + DNA Enzyme Complex + Anti-Pollution + Antioxidants Broad Spectrum, SPF 50 PA+++ Hydrating Shield. Jeg vil dog kun anbefale det til folk med normal eller tør hud. Cremen koster omkring 475 kr for 40 ml og kan bl.a. købes i Matas og i Magasin. Det er lidt pricey, men bestemt pengene værd efter min mening.

Prevage City Smart er især god hvis man bor i en stortby og udsættes for en del forurening og helt perfekt at have med på storbyferie. Den er dermatologisk testet og indeholder ingen parabener og tilstopper heller ikke porerne.

Den fulde ingrediensliste;
Cyclopentasiloxane, Water/Aqua/Eau, Isododecane, Dimethicone, Titanium Dioxide, Zinc Oxide, C12-15 Alkyl Benzoate, Isopropyl Myristate, Pentylene Glycol, Butylene Glycol, Silica Dimethyl Silylate, Caprylyl Methicone, Polyglyceryl-3 Polydimethylsiloxyethyl Dimethicone, Acrylates/Polytrimethylsiloxymethacrylate Copolymer, Glycerin, Aluminum Hydroxide, Stearic Acid, Peg-9 Polydimethylsiloxyethyl Dimethicone, Carnosine, Acrylates/Ethylhexyl Acrylate/Dimethicone Methacrylate Copolymer, Arabidopsis Thaliana Extract, Camellia Sinensis Leaf Extract, Caprylyl Glycol, Disodium Edta, Ergothioneine, Ferulic Acid, Hydrogen Dimethicone, Hydroxydecyl Ubiquinoyl Dipalmitoyl Glycerate, Lecithin, Mica, Micrococcus Lysate, Parfum/Fragrance, Peg/Ppg-18/18 Dimethicone, Plankton Extract, Sodium Pca, Tin Oxide, TocopherylAcetate, Triethoxycaprylylsilane, Alpha-Isomethyl Ionone, Linalool, Chlorphenesin, Phenoxyethanol, Iron Oxides (Ci 77491, Ci 77492, Ci 77499), Titanium Dioxide (Ci 77891).

Follow my blog with Bloglovin

Knus V

RELATEREDE INDLÆG

fortroligt, Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg

Om at gå fra sit livs kærlighed

I dag er det 1 år og 3 måneder siden jeg slog op med ham som jeg troede at jeg skulle tilbringe resten af mit liv med. Ham som var der for mig da jeg gik ned med stress, ham som var der for mig da jeg var umulig midt om natten pga. søvnmangel og gentagne angstanfald. Jeg havde været sammen med M i næsten 4 år, da jeg valgte at gå fra ham. Hvorfor jeg gjorde det mens jeg var sygemeldt med stress? Tja, timingen til at slå op med nogen er vel aldrig god.

Jeg har tænkt meget over om hvor personlige ting jeg har lyst til at dele på bloggen. Hvor meget jeg tør åbne mig selv op og ligge mine inderste tanker og følelser op på nettet til skue for hele verdenen. Det er ikke ligesom på Facebook, hvor man kan blokere folk eller skjule indhold fra dem. Bloggen er frit tilgængelig for alle, lige måske med undtagelse af de stakler der bor i Nordkorea.

Da jeg gik ned med stress for lidt over to år siden, lå jeg i min seng i to måneder. Jeg var ikke i stand til særlig meget. Min familie og venner kunne ikke forstå hvordan jeg havde det. De var vandt til at jeg kørte med 180 km/t og kunne alt, altid hjalp andre og ikke havde brug for særlig meget søvn. Jeg tænkte altid på andre, før jeg tænkte på mig selv. M var den eneste der kom tættest på at forstå hvordan jeg havde det. Han var sammen med mig de fleste af døgnets 24 timer, med undtagelse af når han var på arbejde. Han holdt mig i hånden, når jeg råbte og skreg som en sindssyg, fordi jeg troede at der var udbudne gæster i lejligheden, midt om natten. Han gjorde virkelig sit bedste for at jeg skulle have det godt. Hvorfor var jeg en idiot og slog op med ham, tænker man nok. Tja, nu er tingene jo ikke altid sort/hvide.

Jeg havde været sygemeldt i to år og jeg er meget stærk fra naturens siden. Selvom jeg var blevet slået omkuld af stress, som havde ført angst og depression med sig, så havde jeg sat mig et mål og det var at jeg nok skulle få det godt igen. Jeg ville arbejde på at få det endnu bedre end før jeg gik ned med flaget. Jeg gav ikke op. Det var ikke en mulighed. M var ikke så stærk som jeg er. Han er ikke typen, der frivilligt går til psykolog eller arbejder på sine svagheder/dårlige sider. I de fire år vi havde været sammen, havde jeg udviklet mig utrolig meget. Et år henne i min sygemelding, kunne jeg mærke på M at han ikke kunne holde til at være der for mig mere. Han kunne ikke klare mine humørsvinger mm. Han tog på arbejde om morgenen og ville helst ikke have at jeg forstyrrede ham med tonsvis af beskeder og e-mails i arbejdstiden. Når han kom hjem, satte han sig foran computeren og spillede til vi skulle i seng. Med høretelefoner på, vel at mærke og jeg måtte ikke forstyrrer ham. Så gik det helt galt. En aften, prøvede jeg at fortælle ham noget, mens han sad og spillede et af sine uendelige computerspil brød helvede løs. Han tabte et spil pga. mig og hamrede i tastaturet og kom med det største vredesudbrud jeg nogensinde har set. Jeg blev bange, den side havde jeg aldrig set af ham før. Hvem er det jeg boede sammen med? Kunne han finde på at gøre mig fortræd når han blev vred?

Et par uger efter denne episode. Da M igen sad og spillede computer og jeg bad ham om at sætte vasketøj over, mente han igen at jeg forstyrrede ham i et vigtigt foretagende og jeg fik simpelthen nok. Jeg havde været sygemeldt i et år på daværende tidspunkt. Selvom jeg var nede med stress og depression, var det stadig mig der skulle gøre rent, vaske tøj og købe ind derhjemme. Jeg kunne ikke mere. Midt i et skænderi med M, valgte jeg at fortælle ham at det var slut. Og jeg mente det. Den efterfølgende tid var svær, jeg havde ikke nogen plan B. Jeg troede at vi skulle være sammen for altid. Men sådan gik det ikke.

 

Billedet er lånt af Ystad Saltsjöbad

 

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

 

Knus

RELATEREDE INDLÆG

Info, Om mig, Om personen bag Frk. Blomst

Om Frk. Blomst

Mit navn er Viola, jeg er 26 år og læser til daglig til sygeplejerske i København. Jeg interesserer mig meget for skønhedspleje, make-up og sundhed. De sidste 5 år har jeg brugt det meste af min fritid på at researche og blive klogere på ingredienser i skønhedsprodukter, forskning og at dygtiggøre min viden og kunnen indenfor make-up, da det også er min helt store passion.

Jeg går meget op i hvad jeg spiser, da jeg er vokset op med to meget kloge forældre, som siden jeg var spæd har lært mig en masse om ernæring. Jeg har en livsfilosofi om at man skal gøre alt med måde og prøver derfor at spise 80/20, dvs. 80% af den mad jeg spiser er meget sund og så giver jeg mig selv lov til at spise hvad jeg har lyst til de resterende 20% af tiden.
80/20 reglen gælder også for huden, 20% er det man kan smøre sig til i form af cremer og 80% af vores huds tilstand afhænger af vores livstil, vores gener og hvad vi spiser.

Jeg har startet denne blog, fordi jeg gerne vil dele min viden med jer og vil også gerne høre om jeres tips, tricks og gode råd. I forhold til indholdet på bloggen, vil jeg gerne informere jer om, at jeg ikke laver indlæg mod betaling. Jeg skriver om min ærlige mening her på bloggen og det ved jeg at mine læsere sætter stor pris på ?

Jeg håber, at du, der læser med, vil blive inspireret, debattere og diskutere med mig herinde, og du nu og da vil kaste et blik på min blog og måske endda lære noget nyt
//LÆSER HENVENDELSER//
Er du en af mine læsere og har et spørgsmål, kan jeg kontaktes på min Facebook-profil

Kærlig hilsen,
Viola Tranelund

RELATEREDE INDLÆG