fortroligt, Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg

To skridt frem, et tilbage

13129335_1746989108857374_709965175_n

Jeg er ikke meget for at indrømme det. Men i går fik min ekskæreste mig til at indse at jeg har fået et tilbagefald. Jeg har de sidste par uger haft dårlig samvittighed konstant. Jeg har lovet at skrive et gæsteindlæg om stress hos Lullumut, har været igang med at teste produkter for Natura Siberica som jeg har aftalt at anmelde her på bloggen, været igang med at afprøve Body SDS, som jeg også gerne vil anmelde, jeg har udsat alt hvad der har med min egen webshop at gøre, har udsat at pakke mine ejendele ned (jeg bor teknisk set ikke i min ekskærestes lejlighed fra den 1. maj, da jeg ikke har betalt ham husleje og burde være flyttet) mm.
Alle disse ting har stresset mig utrolig meget. Oven i det har jeg haft mange smerter i min krop pga. trafikulykken i januar måned, som jeg ikke har talt så meget om på bloggen, da jeg ikke vil være en pivskid.

I går knækkede tråden for mig. Jeg sad og prøvede at få skrevet indlægget om stress til Lullumut og det kom for tæt på. Jeg har de sidste par uger skrevet på indlægget et par gange og hver gang får jeg tårer i øjnene og bliver ret ked af det. Jeg har længe haft svært ved at indse at jeg ikke kan de samme ting som før og de sidste par måneder har jeg følt at jeg har haft meget mere overskud end før. Jeg har endda troet at jeg snart vil kunne vende tilbage til studiet, men jeg tror desværre ikke at det er sådan at virkeligheden hænger sammen. Jeg har været stresset i 10 år siger min psykolog og det betyder at der går ca. 10 år før jeg får det 100% godt igen. Det er bare så svært for mig at indse at jeg i en alder af 26 år er sygemeldt med stress og der er lange udsigter til at jeg bliver helt rask. Jeg skriver rask, fordi det er sådan set en sygdom. Selvom jeg ikke føler mig syg, så er min krop ikke rask, min krop og mit sind har det ikke fantastisk. Psykiatrien har længe gerne ville sætte en psykisk diagnose på mig som borderline eller andet. Men i min journal står der ikke andet end mild depression med angst til følge, fordi der er ikke mere at komme efter. Jeg er syg pga. stress, men stress er desværre ikke en diganose der bliver delt ud til højre og venstre. Jeg har svært ved at forstå hvorfor, fordi symptomerne på depression, stress og angst ligner hinanden og alle tre ting er sådan set forbundet med hinanden. Men jeg er jo ikke læge, så det vil jeg ikke begynde at diskutere her på bloggen.

Det er rart at få skrevet dette indlæg, nu ved I hvorfor der går lang tid mellem indlæggene på bloggen for tiden. Fordi selvom der er mange ting jeg har planlagt at skrive om er det svært at få indlæggene skrevet. Jeg er stresset over alt det jeg burde gøre og i sidste ende resulterer det i at jeg ikke får lavet noget som helst, stort set.

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

4 Kommentarer

  • Svar Victoria 18. maj 2016 at 7:27

    Hej,
    Jeg vil bare sige at jeg elsker dine blog indlæg og at jeg udmærket godt forstår din situation (jeg går selv igennem det samme). Stay strong.

    • Svar Frk. Blomst 18. maj 2016 at 8:48

      Hej Victoria.

      Tusind tak for dine søde ord.
      Jeg er glad for at du godt kan lide mine blogindlæg, og er ked af at høre at du også går igennem det samme lige nu, fordi det er ikke let. Jeg har siden jeg startede bloggen prøvet ikke at skrive personlige indlæg med vilje, da jeg ikke ville udlevere mig selv på nettet. Men jeg ved at mange der følge med godt kan lide at læse mine personlige indlæg, så det vil jeg blive ved med at gøre engang imellem, selvom de kan være hårde at skrive, fordi de ofte kommer meget tæt på.

      Knus

      • Svar Victoria 18. maj 2016 at 11:09

        Hej igen,
        Det kunne jeg godt forestille mig at det er svært at skrive om det personlige i ens liv, men det må også hjælpe lidt, på en eller anden måde, du får udtrykt dig og fx jeg kan godt relatere til nogle af de ting som du har skrevet om i dette indlæg.
        Jeg ved godt det lyder lidt fjollet og måske også lidt mærkeligt, men det er lidt som om at læse en veninde skrive til en, fordi du er så ærlig. Håber du kan følge mig i det :s
        Jeg synes ihvert fald at du er inspirende
        Knus

        • Svar Frk. Blomst 18. maj 2016 at 12:48

          Hej igen Victoria.

          Du har helt ret. At skrive et personligt indlæg som dette har en terapeutisk virkning for mig. Jeg er en meget åben og udadvendt person til daglig, men på bloggen har jeg valgt at være mere professionel og mindre privat og skrive om skønhedspleje, make-up og ernæring. De gange jeg har skrevet personlige indlæg har jeg fået mange tilbagemeldinger ligesom din på at I læsere godt kan relatere til mine udfordringer. Jeg følger også en masse store bloggere og synes at at det er spændende at følge med i deres privatliv engang imellem når de deler noget, fordi man som læser, præcis som du skriver, føler at man er veninder med dem, selvom man måske aldrig har mødt dem i virkeligheden 🙂

          Knus

    Skriv en kommentar