fortroligt, Info, Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg

Mandage er bare ikke lige mig

Garfield, jeg hader mandage

Foran mig venter en laaaaang uge med arbejde, smerter i kroppen, psykologtimer, massage, Body SDS behandling, søvnløse nætter og barnegråd

Jeg er lidt ligesom Garfield. Jeg hader bare mandage og siden nytår er dette had bar vokset. Jeg plejer at være meget positiv og holder humøret højt selvom det er mandag. Men der er bar sket så mange dårlige ting i mit liv siden nytår at det for tiden er rigtig svært at være positiv om mandagen. Jeg er glad og positiv (det meste af tiden) men om mandagen er det bare virkelig svært at være optimistisk.

Der er mange ting jeg ikke har fortalt om mit liv her på bloggen, fordi jeg vil helst ikke skrive negative eller pessimistiske indlæg. Men i dag besluttede jeg mig for at det er okay at sove lidt længe, spise en masse kage og peanutbuttercreme med ske direkte fra skålen. Tilgengæld har jeg allerede været lidt produktiv; jeg har fået skrevet et rigtig godt og informativt indlæg om B-vitaminer på et onlinemagasin hvor jeg er skribent HER hvor jeg er sundheds- og skønhedskribent.
Jeg har ringet til privathospitalet Mølholm i Århus og bestilt en tid til konsultation til på torsdag. På Mølholm ved de en hel masse om acne og kan anbefale den bedste acnebehandling. Min bror har haft acne i 7 år efterhånden og han har været meget plaget af det. Han har fået den ene creme efter den anden af sin læge som ikke har gjort noget forskel. Til sidst fik jeg ondt i hjertet af at se hans ansigt. Han havde acne i hele ansigtet og det var et af de helt voldsomme acnetilfælde fik han at vide af hudlægen, som hans praktiserende læge endelig gav ham en henvisning til, da min mor sagde at min bror er holdt op med at gå i skole og se sine venner fordi det har påvirket ham så meget psykisk 🙁 Jeg har lovet min bror at han kan få et smuk hud igen hvis han gør som jeg siger hvis han bruger tid på at rense sit ansigt morgen og aften og bruger de produkter, med veldokumenterede ingredienser, hver dag.

Jeg laver en to do liste hver dag og i sidste uge havde jeg mange smerter i min krop ikke fået lavet hele min to do liste for fredag og lørdag så jeghar lige nogle ting jeg er lidt bagud med. Jeg har ikke nævnt det på bloggen før men jeg har mange smerter i min krop for tiden, fordi jeg blev påkørt af en bil i januar måned og har efter uheldet haft meget ondt i min krop 🙁

Så jeg starter ugen med at være en smule negativ hvis det okay? Nå ja, forresten så slog jeg op med min kæreste for en måned siden, så derfor er jeg også lidt ked af det for tiden.

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar