Koreanske skønhedsprodukter, Skønhedspleje

K-beauty #2 Mirakelprodukt mod bumser

Cosrx mirakel patches mod bumser

Jeg overdriver ikke når jeg i overskriften skriver at disse små “patches” fra det koreanske mærke COSRX er mit nye mirakelprodukt mod bumser, den er god nok 🙂

De sidste par år har det været populært i K-beauty (K-beauty er skønheds- og make-up produkter fra Sydkorea) at lave små “patches”, som de hedder på engelsk. Det er små gennemsigtige “klistermærker” som man sætter ovenpå sine bumser/urenheder. Disse “patches” behandler bumsen og beskytter den samtidig mod udefra kommende faktorer. De er virkelig geniale og indeholder hydrocolloid som er et let, tyndt materiale der er blevet brugt i medicinverdenen i mange år. Hydrocolloid hjælper huden med at hele sår samtidig med at det beskytter huden mod udefra kommende bakterier og forurening. Derudover reducerer disse patches rødme og inflammation i huden og “trækker bakterier og overskydende olie” ud af bumsen, som derfor hurtigere heler og bliver mindre. Patchesne tilfører også huden fugt og antioxidanter, som gør at huden heler hurtigere, får mindre tydelige mærker/ar, ikke tørrer ud eller skaller.

Hydrocolloid patchesne indeholder ikke salicylsyre ligesom de danske produkter (“Skin Smooth Treatment” fra Danish Skin Care og Pudderdåsernes “T-zone peeling” der begge er gode mod bumser og urenheder). Salicylsyre er et godt og veldokumenteret ingrediens imod uren hud. De koreanske skønhedsbrands har de sidste par år brugt hydrocolloid i stedet for salicylsyre. Hydrocolloid har en hurtige og større effekt på min hud end salicylsyre har. Jeg kan se resultater meget hurtigere når jeg bruger produkter med hydrycollid fremfor produkter der indeholder salicylsyre. Self. kommer det an på hvor mange procent salicylsyre der er i, men typisk man kan ikke købe produkter med et højt indehold af salicylsyre til hjemmebrug. Undskyld, hvis dette afsnit blev lidt for nørdet 😉

cosrx_acnepimplemasterpatch_main

COSRX Acne Pimple Master Patches har reddet mig fra mange dårlige dage, fordi de simpelthen natten over har tryllet mine bumser så små at jeg dagen efter nemt kunne kamuflere dem med lidt foundation eller concealer 😉

Hvordan bruges COSRX Acne Pimple Master Patches?
De er meget nemme at bruge;
I pakken fra COSRX er der forskellige 3 forskellige størrelser klistermærker. Man tager bare et af de små gennemsigtige “klistermærker”/patches af arket og påføre på ren og tør hud (brug ikke hverken creme eller serum, da “klistermærkerne” så ikke kan hænge fast på huden).
Selvom patchesne er gennemsigtige og meget diskrete på huden. Man kan godt se dem lidt på huden, derfor vil jeg anbefale at bruge dem natten over mens man sover, eller om dagen hvis man ikke skal ud. Når man påføre dem på sin bums er de gennemsigte og så bliver de typisk lidt hvide inde i midten, da de trækker ekssudat (“betændelsen”) ud af bumser.
Jeg kan godt finde på at beholde en patch på, mens jeg er ude at handle, da de stort set ikke er til at få øje på. De er i hvert fald rigtig gode at have med i sin toilettaske og specielt med på ferie, så man er klar til kamp hvis man pludselig får en bums 😉

COSRX Acne Pimple Master Patches kan bl.a. købes hos VioBeauty og koster 65 kr for et ark med 24 stk.

Følg min blog med Bloglovin HER

Knus

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

2 Kommentarer

  • Svar Tine 11. marts 2017 at 15:51

    Tak for et godt indlæg! Jeg har i et stykke tid overvejet at købe de her patches nu. Men jeg er stadig i tvivl: Skal de på FØR eller EFTER, man har trykket bumsen ud? 😛 Undskyld det ulækre spørgsmål.

  • Svar Frk. Blomst 15. marts 2017 at 15:16

    Hej Tine.
    Tusind tak for din kommentar. Jeg er glad for at du kunne bruge mit indlæg.
    Jeg har brugt patchene i et par år efter hånden og har både brugt dem før og efter jeg trykker bumsen ud.

    Når jeg skriver “før”, så mener jeg at jeg ikke trykker bumsen ud. Jeg renser mit ansigt lader det tørre fuldstændig, da patchen klistrer bedre fast på tør hud og så smører jeg tonic, serum, creme mm. på resten af ansigtet og ca. 1-2 cm. uden om patchen.

    Hvis jeg trykker bumsen ud så er det bedst at rense sit ansigt derefter desinficerer det sted hvor bumsen er med noget sprit, vasker sine hænder og evt. spritte dem af, tage to stykker toiletpapir eller to servietter og forsigtigt trykke bumsen ud. Hvis der kommer væske ud så tørrer jeg det lige med noget rent papir og så sætter jeg patchen på 🙂

    Knus

  • Skriv en kommentar