Ikke kategoriseret

Parlez-Vous Français?

Jeg har holdt noget lidt hemmeligt for jer, dels fordi jeg ikke ville jinxe det og dels, fordi jeg havde besluttet mig for at bloggen skulle indeholde færre personlig indlæg og flere beautyrelaterede i form af anmeldelser af produkter mm. Men jeg er så glad i dag at jeg ikke kan holde det hemmeligt mere.


Som mange af jer ved var det min plan at flytte til Paris lidt tidligere på året. Tingene flasker sig desværre ikke altid som man gerne vil have dem til og jeg kunne ikke få alting til at gå op så jeg kunne flytte til Paris. Til gengæld har jeg gået på et fransk suppleringskursus i foråret og endnu et i hele juli måned 7 timer om dagen, alle ugens 7 dage. Jeg er blevet mega god til fransk, i hvert fald sammenlignet med hvad jeg kunne før. Min store kærlighed til Frankrig og det franske sprog gjorde at jeg søgte ind på Fransk Sprog og Kultur på Københavns Universitet hvor jeg er blevet optaget. I denne uge har vi introuge. Jeg har drukket øl og mødt både mine kommende medstuderende og mine undervisere. Det er SÅ skønt at være blandt lige så frankofile folk som jeg selv er. Jeg føler at jeg befinder mig på det helt rigtige studie og krydser bare fingre for at jeg kan klare den kommende arbejdsbyrde eftersom stressen desværre stadig spøger, nogle gange, og jeg havde et tilbage så sent som for et par måneder siden.

Håber at I alle har haft en skøn sommer!

Knus

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

RELATEREDE INDLÆG

Ikke kategoriseret

Anmeldelse: Elizabeth Arden Prevage City Smart

Et produkt der har ofte har været nævnt på Instagram og i bloggersfæren denne sommer har været været Elizabeth Ardens PREVAGE City Smart + DNA Enzyme Complex + Anti-Pollution + Antioxidants Broad Spectrum, SPF 50 PA+++ Hydrating Shield. Jeg ved det, navnet er meget langt, ikke desto mindre er det et hudplejeprodukt som jeg synes er værd at fremhæve på her bloggen. Det er ikke er ikke helt nyt på markedet, men blev lanceret tilbage i august 2016.

Elizabth Ardens PREVAGE City Smart + DNA Enzyme Complex + Anti-Pollution + Antioxidants Broad Spectrum, SPF 50 PA+++ Hydrating Shield
Det er et produkt der både beskytter, forebygger og styrker huden. Alt sammen i et produkt. Smart ik’?

Prevage City Smart beskytter huden ved at danne en usynlig barriere over huden, et skjold om man vil. Dette skjold forhindrer forurening og skadelige stoffer i at trænge ned i huden. Den høje SPF på 50 beskytter mod UVA- og UVB-stråler. Prevage City Smart forebygger huden, ved at neutralisere frie radikaler fra luftforurening og UV-stråler. Den styrker, ved at indeholde et DNA enzym kompleks som styrker hudens naturlige forsvarsmekanisme og effektivt neutraliserer effekten af miljømæssig og oxidativt påvirkning på huden. Den naturlige hudfornyelse styrkes også og gør dermed huden stærkere.

Prevage City Smart er en slags solcreme som er tilsat lidt farve. Dækkeevnen er dog ikke særlig stor, så det er ikke en dagcreme med farve som vi kender dem i form af CC eller BB creamer. Det her produkt har en let shimmer effekt der giver huden en smuk glød. Produktet påføres som det sidste trin i ens hudplejerutine ligesom man ville gøre med en almindelig solcreme, dvs. efter ens dagcreme. Konsistensen er lidt til den flydende side og jeg synes at produktet føles let og behageligt på huden. På ingen måde som en maske, som nogle solcremer kan have en tendens til at gøre. Huden får en smuk glød samtidig med at man er beskyttet med en SPF 50 og samtidig også beskyttet mod storbyens forening.

Desværre er dette et produkt der ikke egner sig til en hud som min, dvs. en kombineret eller en fedtet hud. Jeg føler at min ansigt kommer til at skinne som en diskokugle når jeg bruger Prevage City Smart. Det er virkelig ærgerligt, fordi jeg synes ellers at det er et fantastisk produkt med rigtig mange gode ingredienser. Desværre bare ikke et produkt der passer til min hudtype, men hvis man har en normal eller en tør hud og er lidt ældre end jeg er så er det her et produkt der er værd at købe.

Alt i alt så er jeg meget begejstret for Elizabth Ardens PREVAGE City Smart + DNA Enzyme Complex + Anti-Pollution + Antioxidants Broad Spectrum, SPF 50 PA+++ Hydrating Shield. Jeg vil dog kun anbefale det til folk med normal eller tør hud. Cremen koster omkring 475 kr for 40 ml og kan bl.a. købes i Matas og i Magasin. Det er lidt pricey, men bestemt pengene værd efter min mening.

Prevage City Smart er især god hvis man bor i en stortby og udsættes for en del forurening og helt perfekt at have med på storbyferie. Den er dermatologisk testet og indeholder ingen parabener og tilstopper heller ikke porerne.

Den fulde ingrediensliste;
Cyclopentasiloxane, Water/Aqua/Eau, Isododecane, Dimethicone, Titanium Dioxide, Zinc Oxide, C12-15 Alkyl Benzoate, Isopropyl Myristate, Pentylene Glycol, Butylene Glycol, Silica Dimethyl Silylate, Caprylyl Methicone, Polyglyceryl-3 Polydimethylsiloxyethyl Dimethicone, Acrylates/Polytrimethylsiloxymethacrylate Copolymer, Glycerin, Aluminum Hydroxide, Stearic Acid, Peg-9 Polydimethylsiloxyethyl Dimethicone, Carnosine, Acrylates/Ethylhexyl Acrylate/Dimethicone Methacrylate Copolymer, Arabidopsis Thaliana Extract, Camellia Sinensis Leaf Extract, Caprylyl Glycol, Disodium Edta, Ergothioneine, Ferulic Acid, Hydrogen Dimethicone, Hydroxydecyl Ubiquinoyl Dipalmitoyl Glycerate, Lecithin, Mica, Micrococcus Lysate, Parfum/Fragrance, Peg/Ppg-18/18 Dimethicone, Plankton Extract, Sodium Pca, Tin Oxide, TocopherylAcetate, Triethoxycaprylylsilane, Alpha-Isomethyl Ionone, Linalool, Chlorphenesin, Phenoxyethanol, Iron Oxides (Ci 77491, Ci 77492, Ci 77499), Titanium Dioxide (Ci 77891).

Follow my blog with Bloglovin

Knus V

RELATEREDE INDLÆG

Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg, Stress

Jeg har en spiseforstyrrelse

Jeg bryder mig ikke rigtig om overskriften. Jeg ser ikke mig selv som en der har et alvorligt problem mht. at spise. Men når jeg skriver at jeg ikke har et problem, så er det faktisk min spiseforstyrrelse der taler og ikke mig. Jeg ved godt at det kan lyde lidt skizofrent, hvis man ikke kender så meget til det at have en spiseforstyrrelse.


Jeg har overvejet meget om jeg skulle skrive om det at jeg har en spiseforstyrrelse eller ej. Det er en helt ny verden for mig, altså det at jeg har accepteret at jeg måske har en spiseforstyrrelse. Jeg er for nyligt startet i behandling og er igang med at få hjælp til at få det bedre. Bloggen har stået lidt stille det sidste halvandet års tid og det er fordi jeg har haft mange personlige ting jeg blev nødt til at få styr på såsom at finde et sted at bo efter jeg gik fra min ekskæreste, beslutte om jeg skulle fortsætte på sygeplejestudiet, arbejde på min virksomhed, rykke bloggen fra Bloggers Delight her til Bloggers Point og så har jeg haft en masse tekniske udfordinger bl.a. så gik min bærbare i stykker i foråret og jeg har endnu ikke fået den repareret og en masse andre tekniske problemer som har gjort at jeg ikke har kunne komme ind på bloggen. Men jeg har savnet at blogge, det gør mig glad. Jeg kan godt lide at skrive anmeldelser, ligge opskrifter op og dele nogle af mine tanker med jer omkring hvordan det er at leve, med stress, angst, depression og nu åbenbart også en spisefortyrrelsen. Det sidste er nyt for mig, ikke i den forstand at jeg har fået en spiseforstyrrelse for nyligt, fordi det ser ud til at det er noget jeg har haft i mange år, omkring 10-12 stykker, siger de kloge hoveder der hvor jeg går i behandling og de har hjulpet mange piger og drenge gennem tiden, så jeg føler mig i gode hænder hos dem.

Det var en lille opdate fra mig for nu. Nu vil jeg arbejde videre på en “Guide til mine yndslingsteder i Paris” som snart kommer op på bloggen 🙂

I må have en fantastisk søndag!
Knus V

Klik HER, for at følge min blog på
Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

RELATEREDE INDLÆG

fortroligt, Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg

Om at gå fra sit livs kærlighed

I dag er det 1 år og 3 måneder siden jeg slog op med ham som jeg troede at jeg skulle tilbringe resten af mit liv med. Ham som var der for mig da jeg gik ned med stress, ham som var der for mig da jeg var umulig midt om natten pga. søvnmangel og gentagne angstanfald. Jeg havde været sammen med M i næsten 4 år, da jeg valgte at gå fra ham. Hvorfor jeg gjorde det mens jeg var sygemeldt med stress? Tja, timingen til at slå op med nogen er vel aldrig god.

Jeg har tænkt meget over om hvor personlige ting jeg har lyst til at dele på bloggen. Hvor meget jeg tør åbne mig selv op og ligge mine inderste tanker og følelser op på nettet til skue for hele verdenen. Det er ikke ligesom på Facebook, hvor man kan blokere folk eller skjule indhold fra dem. Bloggen er frit tilgængelig for alle, lige måske med undtagelse af de stakler der bor i Nordkorea.

Da jeg gik ned med stress for lidt over to år siden, lå jeg i min seng i to måneder. Jeg var ikke i stand til særlig meget. Min familie og venner kunne ikke forstå hvordan jeg havde det. De var vandt til at jeg kørte med 180 km/t og kunne alt, altid hjalp andre og ikke havde brug for særlig meget søvn. Jeg tænkte altid på andre, før jeg tænkte på mig selv. M var den eneste der kom tættest på at forstå hvordan jeg havde det. Han var sammen med mig de fleste af døgnets 24 timer, med undtagelse af når han var på arbejde. Han holdt mig i hånden, når jeg råbte og skreg som en sindssyg, fordi jeg troede at der var udbudne gæster i lejligheden, midt om natten. Han gjorde virkelig sit bedste for at jeg skulle have det godt. Hvorfor var jeg en idiot og slog op med ham, tænker man nok. Tja, nu er tingene jo ikke altid sort/hvide.

Jeg havde været sygemeldt i to år og jeg er meget stærk fra naturens siden. Selvom jeg var blevet slået omkuld af stress, som havde ført angst og depression med sig, så havde jeg sat mig et mål og det var at jeg nok skulle få det godt igen. Jeg ville arbejde på at få det endnu bedre end før jeg gik ned med flaget. Jeg gav ikke op. Det var ikke en mulighed. M var ikke så stærk som jeg er. Han er ikke typen, der frivilligt går til psykolog eller arbejder på sine svagheder/dårlige sider. I de fire år vi havde været sammen, havde jeg udviklet mig utrolig meget. Et år henne i min sygemelding, kunne jeg mærke på M at han ikke kunne holde til at være der for mig mere. Han kunne ikke klare mine humørsvinger mm. Han tog på arbejde om morgenen og ville helst ikke have at jeg forstyrrede ham med tonsvis af beskeder og e-mails i arbejdstiden. Når han kom hjem, satte han sig foran computeren og spillede til vi skulle i seng. Med høretelefoner på, vel at mærke og jeg måtte ikke forstyrrer ham. Så gik det helt galt. En aften, prøvede jeg at fortælle ham noget, mens han sad og spillede et af sine uendelige computerspil brød helvede løs. Han tabte et spil pga. mig og hamrede i tastaturet og kom med det største vredesudbrud jeg nogensinde har set. Jeg blev bange, den side havde jeg aldrig set af ham før. Hvem er det jeg boede sammen med? Kunne han finde på at gøre mig fortræd når han blev vred?

Et par uger efter denne episode. Da M igen sad og spillede computer og jeg bad ham om at sætte vasketøj over, mente han igen at jeg forstyrrede ham i et vigtigt foretagende og jeg fik simpelthen nok. Jeg havde været sygemeldt i et år på daværende tidspunkt. Selvom jeg var nede med stress og depression, var det stadig mig der skulle gøre rent, vaske tøj og købe ind derhjemme. Jeg kunne ikke mere. Midt i et skænderi med M, valgte jeg at fortælle ham at det var slut. Og jeg mente det. Den efterfølgende tid var svær, jeg havde ikke nogen plan B. Jeg troede at vi skulle være sammen for altid. Men sådan gik det ikke.

 

Billedet er lånt af Ystad Saltsjöbad

 

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

 

Knus

RELATEREDE INDLÆG

Info, Om mig, Om personen bag Frk. Blomst

Om Frk. Blomst

Mit navn er Viola, jeg er 26 år og læser til daglig til sygeplejerske i København. Jeg interesserer mig meget for skønhedspleje, make-up og sundhed. De sidste 5 år har jeg brugt det meste af min fritid på at researche og blive klogere på ingredienser i skønhedsprodukter, forskning og at dygtiggøre min viden og kunnen indenfor make-up, da det også er min helt store passion.

Jeg går meget op i hvad jeg spiser, da jeg er vokset op med to meget kloge forældre, som siden jeg var spæd har lært mig en masse om ernæring. Jeg har en livsfilosofi om at man skal gøre alt med måde og prøver derfor at spise 80/20, dvs. 80% af den mad jeg spiser er meget sund og så giver jeg mig selv lov til at spise hvad jeg har lyst til de resterende 20% af tiden.
80/20 reglen gælder også for huden, 20% er det man kan smøre sig til i form af cremer og 80% af vores huds tilstand afhænger af vores livstil, vores gener og hvad vi spiser.

Jeg har startet denne blog, fordi jeg gerne vil dele min viden med jer og vil også gerne høre om jeres tips, tricks og gode råd. I forhold til indholdet på bloggen, vil jeg gerne informere jer om, at jeg ikke laver indlæg mod betaling. Jeg skriver om min ærlige mening her på bloggen og det ved jeg at mine læsere sætter stor pris på 🙂

Jeg håber, at du, der læser med, vil blive inspireret, debattere og diskutere med mig herinde, og du nu og da vil kaste et blik på min blog og måske endda lære noget nyt
//LÆSER HENVENDELSER//
Er du en af mine læsere og har et spørgsmål, kan jeg kontaktes på min Facebook-profil

Kærlig hilsen,
Viola Tranelund

RELATEREDE INDLÆG

Info, Personlige indlæg, personligt, Personligt indlæg, Stress

Om at bevare kontrollen i en stresset situation

Spørgsmålet: “Hvorfor stiller jeg mig selv i disse situationer?” dukker op igen og igen i mit hoved på denne uendelige bustur. Det tager en time at køre med bussen fra Operaen til Charles de Gaule lufthavnen og jeg satte mig ind i bussen præcis en time inden mit fly skulle lette fra lufthavnen. Hvordan jeg havde tænkt mig at nå det? Måske ved at udføre et magisk trick ligesom Harry Potter? Come on! Nogle gange, okay det meste af tiden, stinker min tidsfornemmelse virkelig. Hvorfor er det at jeg så ikke planlagde hvad tid jeg skulle tage afsted enten i går eller i morges? Det er SÅ dumt at jeg nu sidder og ikke ved om jeg er købt eller solgt. Forhelvede altså.

Det her er simpelthen for sindssygt. Jeg sidder i en bus som kører fra Operaen til Charles de Gaule lufthavn, uden stop, og pludselig stopper bussen midt på motorvejen?! Jeg når lige at tænke at det er sku da løgn! Hvad sker der? Er det bare ikke meningen at jeg skal nå mit fly til København i dag eller hvad?”. Buschaufføren stiger ud og taler med en franskmand. Jeg forstår ikke hvad der bliver sagt, fordi mit hjerte hopper et slag over og jeg selve scenariet kommer lidt bag på mig.

Pludselig begynder der at gå franskmænd ind i bussen. Den ene efter den anden franskmand, som bærer på en kuffert eller to, møver sig igennem midtergangen kigger rundt på de andre passagerer og siger “Bonjour” til de omkringsiddende passagerer og smiler. De kigger på mig, eller mændende kigger på mig (læs mest på mine bryster, fordi min bluse er meget nedringet i dag.

Bussen er endelig fremme ved terminal 1. En sten falder fra mit hjerte. Jeg ånder lettet op, dog stadig i tvivl om jeg kan nå mit fly. Men jeg prøver ikke at være lyseslukker og prøver derfor at tænke positivt, i det mindste er jeg stolt over at jeg har været så god til at bevare roen indtil videre. Normalt ville jeg være helt ude af mig selv, lige nu. Jeg håber at der stadig er en chance for at jeg kan nå mit fly. Please! Jeg har bedt til Gud, det gjorde jeg for 35 minutter siden, da jeg havde siddet i bussen i et par minutter, ringet til min mor 100 gange (fordi hun ikke tog telefonen) og havde gejlet mig selv fuldstændig op så jeg troede at Verdenen var ved at gå under og at jeg hvert øjeblik kunne besvime, både pga. sult og pga. den stressede situation jeg havde sat mig selv i. Det var for 35 minutter siden. Så tog jeg mig sammen og besluttede mig for at jeg ville genvinde kontrollen over min krop og ikke omvendt. Jeg havde ikke lyst til at besvime midt i bussen og havde bestemt heller ikke lyst til at få et angstanfald. Dem har jeg ikke haft længe og savner dem bestemt heller ikke.

 

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

RELATEREDE INDLÆG

Ikke kategoriseret, Info

Når skindet bedrager

Jeg er ekstrem stor modstander af at udleverer mennesker på de sociale medier. Derfor skriver jeg ikke kvindens navn. Men jeg har brug for at komme ud med min vrede.

 

I går var der en kvinde der virkelig satte mit pis i kog, undskyld udtrykket, men så forstår man hvor sur hun gjorde mig. Jeg blev så sur og fik så mange spændinger i skuldrene og nakken at min massør, i dag rystede på hovedet og fortalte mig at det fremover er forbudt at blive så sur. Så jeg øver mig på i stedet at trække på skudrene, tage et par dybe vejrtræninger og ønske folk alt det bedste, bare så længe jeg ikke skal blandes ind i deres foretagende.

I korte træk holdt jeg for nogle måneder siden møde med en kvinde der gerne ville have at jeg forhandler hendes varer på min webshop. Fair nok, jeg synes at det er nogle udmærkede produkter og var åben over for det, selvom jeg ikke ville tjene så meget på dem i forhold til mine andre produkter. Vi aftalte at tales ved og jeg bad hende om at lave et udkast til en samarbejdskontrakt.

Der går en uge, to uger, en måned, jeg hører intet fra hende og derfor sendte jeg hende en e-mail hvor jeg spurgte om det måske var nemmere at jeg lavede et udkast til en kontrakt? Hun skrev at hun havde meget travlt og kom med undskyldninger såsom at hun jo har mand og børn og derfor har meget at se til. Okay, tænkte jeg, men hvorfor har du så startet en virksomhed hvis du ikke har tid til det? Jeg havde ikke medlidenhed med hende, fordi det her er min virksomhed det drejer sig om og jeg kan hverken arbejde gratis eller sælge hendes varer på min shop som var det hun prøvede at presse mig til. Fordi det var det hun gjorde, hun sendte mig gudhjælpene en e-mail hvori der stod at jeg gerne måtte kontakte de store bloggere, som jeg kender, sende dem hendes varer og bede dem om at omtale hendes produkter. Og så spurgte hun hvor mange varer jeg gerne ville bestille, uden at vi have indgået en kontrakt. Blondt hår, som en engel og smuk, men udspekuleret tænkte jeg.

Livet har lært mig at stole på folk indtil de beviser det modsatte og ALTID følge sin intuition, ALTID. Jeg talte med min ekskæreste om det, som altid giver mig de bedste råd mht. min forretning. Jeg talte med min veninde om det, som fortalte mig at jeg skulle droppe det samarbejde, fordi kvinden havde mere brug for min hjælp end jeg havde for hendes og derfor skulle jeg ikke spilde mere tid på det. Jeg skrev en høfligt formuleret e-mail om at jeg desværre måtte afslutte samarbejdet, fordi først følte jeg mig afpresset til at købe hendes produkter for at teste dem og derefter blev hun ved med at presse mig med diverse e-mails og skynde på mig, så jeg endte med at få et tilbagefald mht. min stress og måtte trække stikket og tage på skiferie med min familie.

I skønheds branchen ligesom i mange andre brancher, der får man produkter smidt i nakken hvis man er forhandler, og derfor virkede det lidt mærkeligt for mig at jeg fik en kæmpe regning efter vores møde.

I går valgte jeg så at ringe kvinden op og fortælle hende at de masker som hun havde sent til mig for flere måneder siden muligvis ikke var kommet frem. Hvorefter hun fyrer en meget lang monolog af om at hun ikke var interesseret i et samarbejde, at jeg ikke har betalt min regning, at jeg ikke kunne være sygemeldt med stress eftersom jeg stadig poster en masse på både instagram og Facebook hele tiden? Og sidst men ikke mindst mente hun, at jeg havde alt for høje tanker om mig selv og jeg måtte aldrig nogensinde kontakte hende igen. Lidt vildt alligevel at konkluderer alle disse ting om mig, eftersom jeg har været sygemeldt med stress i to år og først for nyligt at kommet på benene igen. Det ved alle mine faste læsere og hun havde ved vores første samtale sagt at hun havde fulgt min blog i et stykke tid. Jamen, så burde hun da vide en hel masse om mig?

Nå, ja, fik jeg nævnt at hun arbejder som sygeplejerske? Thank God for at hun bor langt væk, fordi jeg skal under ingen omstændigheder risikerer at ende på hendes afdeling.

Det var vidst det. jeg havde brug for at komme ud med det og det er jo min blog, så jeg bestemmer vel selv indholdet 😉

God tirsdag til jer alle!

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

RELATEREDE INDLÆG